8 ting du skal tjekke før du trykker ”Udgiv”

shutterstock_132409898Når du er færdig med dit indlæg, så vent et øjeblik med at udgive det og tjek denne liste igennem for at se, om du mangler noget essentielt. Det kan være, at et par rettelser vil være nok til, at dit indlæg bliver mere letlæseligt, at flere læser dit indlæg og at nogle måske endda deler det. Læs med og find ud af, om du kan optimere dine indlæg endnu mere.

  1. Er din overskrift søgemaskine-venlig? Det er vigtigt, at din overskrift er beskrivende og bruger nogle af de nøgleord, som indlægget handler om. På denne måde kan Google lettere finde ud af, hvad dit indlæg handler om, og du vil komme højere op i søgninger, når folk taster de specifikke nøgleord ind.
  2. Er dine afsnit korte og læselige? Et indlæg, som har en længde på 400-600 ord, bliver højest sandsynligt læst mere, hvis det bliver opdelt i afsnit, som gør det mere overskueligt. Undgå så vidt muligt store tekstblokke.
  3. Passer dine billeder ind? Det ser bedst ud, hvis billederne du sætter ind, passer i bredden til dit indlæg. Det gør igen indlægget nemmere at læse. Navngiv billedet, gerne med indlæggets titel.
  4. Er din formatering i top? Det er godt at bruge punkter, nummererede lister, fremhævede citater, farver og forskellige skrifttyper (men ikke alt for mange). Det bryder teksten, og gør den nemmere for læseren at overskue og komme igennem.
  5. Bruger du labels, tags eller kategorier? Det er en god idé at bruge labels, tags og kategorier. Det gør det meget nemmere for dine læsere at finde indlæg, som omhandler det samme, og indlæg om det, de måske interesserer sig for. Det gør det også rigtig nemt at se, hvad din blog handler om – selv ved første blik.
  6. Linker du til tidligere, relaterede indlæg? Det kan både gøres i teksten eller i bunden af indlægget – og nogle gange er begge dele en mulighed.
  7. Har du rettet indlægget igennem? Tjek for stavefejl, underlige opbygninger af sætninger, og slet overflødige fyldord. Hvis et indlæg kan skrives på 20 linjer, er der ingen grund til at bruge 40.
  8. Har du delt dit indlæg? Det er en oplagt måde at få nye læsere på. Det er også en god måde, at gøre dine nuværende læsere opmærksomme på, at du har skrevet et nyt indlæg.

Så må du gerne trykke ”Udgiv”!

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Scroll to Top