Det er ofte designet som bestemmer hvilken skrifttype (font), som benyttes på din WordPress blog. Enkelte temaer vil give dig muligheden for nemt, at rette denne skrifttype til enkelte prædefineret valgmuligheder. Men udvalget af disse temaer som giver muligheden, er desværre begrænset.

Der findes dog en anden løsning, således du nemt selv kan bestemme hvilken skrifttype du ønsker at anvende på din blog. Igennem pluginnet Easy Google Fonts, får du nemt mulighed for at ændre skrifttypen fordelt på indhold og overskrifter.

Skift skrifttype på blog

Når Easy Google Fonts er installeret på din WordPress blog, så kan du nemt fra Appearance -> Customiz foretage dine ændringer. Dette betyder således, at du ikke skal ændre i koden på din blog for, at få den ønskede skrifttype. Dette gør pluginnet optimalt for de fleste bloggere.

Når pluginnet et installeret, så har du mulighed for at ændre skrifttypen både i selve din indlæg/sider (igennem Paragraphs) og for alle dine overskrifter (igennem Heading 1 – Heading 6). På denne måde kan du nemt opsætte præcis de skrifttyper, som du skulle ønske at benytte på din blog.

Du har ligeså andre muligheder, som f.eks. størrelsen på teksten samt hvorvidt denne skal være fed, skråskrift eller med diverse under/gennemstregninger (afhænger af de forskellige skrifttyper hvilke muligheder der er til rådighed).

Disse skrifttyper skal du kigge efter

Du har over 600 forskellige skrifttyper at anvende, men ikke alle vil være oplagt at benytte på blogs. Tænk derfor altid over, hvordan dine læsere tager imod din nye skrifttype – formålet er, at de har lyst til at læse så meget som muligt.

Valg af skrifttype

Vil du have et sikkert valg, så er der en række standard valgmuligheder du kan kigge efter. Disse er allerede testet, og har fremvist flotte resultater ift. at tiltrække og få folk til at læse blogs. Selvfølgelig vil den enkelte blog og dennes publikum, godt kunne have andre præferencer.

10 gode skrifttyper til blogs

  1. Oswald
  2. Stalemate
  3. Gravitas One
  4. Jura
  5. Fjord
  6. Amaranth
  7. Gentium Basic
  8. Arvo
  9. Droid Sans
  10. Vollkorn

Vælger du en af disse skrifttyper er du således på den sikre side, men det er selvfølgelig oplagt at arbejde med de forskellige skrifttyper inden valget tages.

Bemærkning: Easy Google Fonts giver ikke mulighed for, at tilpasse skrifttypen i sidebaren (udover overskrifter).

Nicolaj Nielsen

Mit navn er Nicolaj Nielsen og jeg er den primære skribent her på Unitate. Jeg forsøger med en lang række guides, at lære nye og eksisterende bloggere omkring emner som SEO, WordPress, Design samt diverse optimeringsmuligheder. Læs f.eks. hvordan du laver en blog, hvordan man får styr på SEO samt mange andre guides.

Latest posts by Nicolaj Nielsen (see all)

Ændring af skrifttype på WordPress blog
Tagged on:     

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *