Blogger, kend dit Google Webmaster Tool! Google Webmaster Tool (GWT) er en guldgrube af informationer omkring din blog, som du blot skal benytte til at gøre din blog bedre. Selvom du allerede har gjort brug af Google Analytics, så giver GWT dig mange andre brugbare informationer, som du ikke kan finde i Google Analytics.

Google Analytics ser på, hvem der kommer til din blog, og hvad de læser. Igennem GWT kan du se din blog som Google gør det – og således få påpeget problemer med indekseringen, koden eller links. Forskellene er, at Google Analytics giver dig mulighed for at indsamle data om dit nuværende publikum, mens GWT hjælper dig med at planlægge din fremtidige indsats for, at tiltrække nye læsere.

Læs mere » Google Analytics hjælp for bloggere

GWT giver dig oplysninger såsom placering på søgeord, tendenser for din trafik samt indsigt i dine søgeord. Hvis du er excel freak, så kan du endda hente din data og arbejde videre med disse.

Før vi går i gang med at kigge på alt dette, så skal du selvfølgelig have opsat Google Webmaster Tool på din blog.

Step 1: Dan dig et overblik over dine søgeord

Under ”Search Queries” (søgeforespørgsler på dansk) fremgår din ranking på søgeord, antal gange fremvist på resultatlisten samt klikfrekvensen (CTR).

Igennem disse brugbare informationer, så kan du som blogger få et overblik over de søgeord (og herved emner), som din blog er repræsenteret på. Dette er oplysninger som ikke er tilgængelig andre steder som f.eks. Google Analytics.

1 Søgeforespørgsler ved Google Webmaster Tool
Af GWT-data fra Vinterfryd.dk ses det f.eks., at bloggen er blevet vist på resultatlisten 1.025 gange på søgeordet tattoo ideer. Herudover, så kan vi se at 9% af disse, har valgt at besøge bloggen (svarende til 93 besøgende).

Sådan danner du dig et overblik over dine søgeord..

  1. Skabe dig et overblik over hvilke emner Google mener din blog omhandler ved, at kigge på de 10 søgeord som modtager mest trafik (opdel efter klik eller eksponering for at få det bedste resultat).
  2. Skabe dig et overblik over hvilke søgeord som har en høj placering på Google (opdel efter Gns. position).

Step 2: Udvikle din blog og blogindlæg

Udover at fremvise de top søgeord, som skaber den organiske trafik til din blog, så kan du benytte informationerne til at udvikle din blog og dine blogindlæg. Informationer fra GWT kan benyttes til at se..

  • Hvilke blogindlæg der har en høj eller lav klikrate.
  • Hvilke blogindlæg der har en høj eller lav placering.

Når du sammensætter disse oplysninger, så får du en masse brugbart materiale, som kan ligge til grund for forbedringer af dine blogindlæg. På baggrund af oplysninger fra GWT, så kan du forbedre dine blogindlæg på følgende måde..

  1. Linkbuild til blogindlæg med høj klikrate, men en dårlige placering.
  2. On-page SEO for blogindlæg med god placering, men dårlig klikrate (Find alle indlæg om on-page SEO her).
  3. Find ud af hvilken type af blogindlæg, du skal skrive fremover.
2
For at se informationer omkring de enkelte blogindlæg, så skal du i toppen vælge “Mest populære sider”.

Som det fremgår af billedet herover, så har du mulighed for at få endnu flere oplysninger du kan arbejde med. dette kan du gøre ved, at vælge “Med ændring” i stedet for “Enkel“. Dette giver dig oplysninger omkring, hvilke blogindlæg som har oplevet stigninger i den pågældende periode (ift. perioden op til den valgte periode). Disse oplysninger kan således benyttes til, at sætte ind ved blogindlæg som har mistet organisk trafik.

Step 3 : Find og ret alle fejl

Hvis man som blogger ikke har den tekniske forståelse, så kan det ske, at man selv er med til at skabe fejl på sin blog. Igennem GWT vil du blive oplyst omkring de fejl, som skaber problemer for søgemaskinerne.

4 En fejlside ved GWT
Er der ingen fejl på din blog, så vil teksten på forsiden af GWT fremgå som “Der er ikke registreret nogen fejl i de sidste 90 dage. Godt gået!”. I dette tilfælde ses det at, der er over 700 404-fejl sider.

Hvis du oplever at der er fejl på din side, så vil disse ofte være pga. forkerte DNS-indstillinger, server problemer eller 404-fejl (siden eksistere ikke). En af de fejl som du selv kan være grund til er, at du sletter eller ”flytter” blogindlæg på din blog, som allerede er indekseret af Google eller bliver linket til fra din egen eller eksterne blogs. I sådanne tilfælde, skal du gøre brug af 301 redirections (find guide her).

Alle disse informationer vil være værdifulde for din blog, og hvis du benytter informationer ordentlig sammen med dine SEO-processor, så vil du hurtigt opnå en fordel. Læs mere omkring søgemaskineoptimering for bloggere her.

Nicolaj Nielsen

Mit navn er Nicolaj Nielsen og jeg er den primære skribent her på Unitate. Jeg forsøger med en lang række guides, at lære nye og eksisterende bloggere omkring emner som SEO, WordPress, Design samt diverse optimeringsmuligheder. Læs f.eks. hvordan du laver en blog, hvordan man får styr på SEO samt mange andre guides.
Sådan benytter du som blogger Google Webmaster Tool

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *