Som blogger støder man på mange udfordringer, men én af dem vi oftest hører omkring, er evnen til at finde på nye emner at skrive om. Derfor er det en god evne at have, at kunne ”gen-skrive” sine gamle blogindlæg, udgive dem på ny eller på anden måde bruge dem som afsæt til nyt indhold.

Selve disciplinen er ikke særlig svær, men det er dog noget som bloggere ofte ikke tager sig tiden til. Den simpleste måde hvorpå dette kan gøres, er simpelthen ved at ændre datoen for udgivelsen således, at denne igen ligger øverst på bloggen (samt eksempelvis gen-poste disse på de sociale medier igen).

Den nemme måde - gen-udgive dine blogindlæg

Dette kan sagtens være den strategi du skal anvende for, at genbruge dit gamle indhold. Men, der er mere du kan gøre for at udnytte dine gamle blogindlæg, ved at ”gen-skrive” dem samt bruge dem som afsæt til nye.

Sådan får du ideer fra gamle blogindlæg

Det vigtigste man skal tænke over, er udtrykket ”hvad der er gammelt er nyt”. Dette kan simpelthen tolkes således, at alle dine gamle blogindlæg allerede er blevet glemt, og således kan benyttes som startpunkt til nye blogindlæg. Selvom du har trofaste læsere, så har de formentlig ikke alle været med fra starten.

#1: To sider af samme sag

Ofte når man skriver blogindlæg, så er der flere vinkler på emnet. Har du kun skrevet indlægget fra den ene vinkel. så kan du vælge at skrive fra den anden ligeså.

F.eks. skrev vi i december en guide til, hvordan man laver overskrifter der skaber kliks. Dette kunne vi også se fra vinkel af læserne, og spørge en række læsere omkring hvilke indlæg de klikker mest på, f.eks. igennem Facebook etc.

#2: Forbedre data eller tilføjelse af ny data

Ofte kan du tilføje nyt data/indhold til dine gamle blogindlæg, og så vil de være værdige at læse igen. Dette kan f.eks. ske hvis du har fået mere viden indenfor emnet, hvis der er sket noget nyt på området eller hvis du blot har tiden til at undersøge emnet nærmere.

F.eks. skrev vi tilbage i 2014 en artikel med 10 SEO fejl, som var et oplagt indlæg til denne strategi. Vi kunne således nemt udvide denne liste med opdateret og nye fejl, og således lave en liste med 50 SEO fejl.

#3: Benyt som udkast til brainstorming

Mangler man en ide til et nyt indlæg, så er det nemt at løbe listen igennem med gamle indlæg, og herved bruge disse som ideer til en brainstorming.

Løber vi f.eks. listen igennem med blogindlæg, så vil vi finde en række indlæg omkring on-page SEO. Ud fra dette kan vi f.eks. brainstorme på, hvilke vinkler bloggere synes er spændende, og til sidst komme frem til f.eks. emnet ”nem tilgang til linkbuilding for bloggere”.

#4: Forbedring og opdeling af besøgte blogindlæg

Har du et indlæg som er meget populært, f.eks. grundet mange kommentarer eller meget trafik? Så kan det være en ide at forbedre emnet, og dele det udover flere afsnit. Ofte vil du se folk vende tilbage for, at læse del #2 og #3 af et godt blogindlæg.

På Unitate.dk skrev vi i 2014 et indlæg om SEO plugin’et Yoast, som skabte en masse trafik og spørgsmål. Derfor gik vi over den kommende periode i dybden med SEO, og skrev en række indlæg omkring emnet. Dette er på sigt blevet til vores SEO-guide-side, som fremviser alle SEO indlæg i den korrekte rækkefølge.

Afsluttende noter…

Det er vigtigt at du i hver af disse situationer tager stilling til, om der skal være tale om et nyt indlæg eller omskrivning og genudgivelse af et gammelt indlæg. Vil der være behov for ændring af URL’en ved f.eks. en omskrivning, så husk at benytte 301 redirects.

Malene Vinter

Mit navn er Malene Vinter og jeg skriver her på Unitate.dk omkring de mindre tekniske områder af blogging. Fokus er på, hvordan du opnår det bedste resultat i selve skriveprocessen. Udover Unitate så skriver jeg på boligbloggen Vinterfryd.dk.
Brug gamle blogindlæg som afsæt til nye

2 thoughts on “Brug gamle blogindlæg som afsæt til nye

  • January 9, 2016 at 12:06 pm
    Permalink

    Godt skrevet og god idé. Tænker også, at man kan have nogle nye idéer til blogindlægget, der retfærdiggør en gengivelse senere.

    Reply
    • January 10, 2016 at 3:52 am
      Permalink

      Helt sikkert Henrik.
      Alt nyt, skal overveje ift. om det kan give indhold – som er ideen hermed.

      Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *