Borders with corner elements set 2

Der findes utallige guides til, hvordan du får det perfekte design til din blog, men knap så meget omkring det perfekte design til de enkelte blogindlæg – hvilke i vores øjne er mindste lige så vigtigt. Derfor vil vi i dette indlæg guide dig til, hvordan du skaber det rigtig look i dine blogindlæg.

Disse råd kan du bruge på dine nye blogindlæg – men vi opfordre også til at optimere dine gamle blogindlæg. Du vil kunne opleve, at folk pludselig begynder at tilbringe mere tid på din blog, hvis du gennemgår dine gamle blogindlæg – og optimere deres design på baggrund af denne guide.

Skab flotte resultater

Vi har selv gjort brug af disse strategier med flotte resultater, hvor vi ændrede i gamle blogindlæg – tilføjede underoverskrifter, billeder, billedtekst, den rette formatering, den røde tråd samt afsluttende call-to-action. Pludselig oplevede vi at folk brugte længere tid på at læse det, skrev flere kommentarer samt delte det på Facebook. Et indlæg som tidligere var gået ubemærket hen, var pludselig blevet populært.

Hvorfor skal du være opmærksom på designet af dit blogindlæg?

Der findes utallige grunde til, at det kan betale sig at ligge lidt ekstra tid i sine nye og gamle blogindlæg – når det kommer til at finpudse designet. Vi har udvalgt de bedste herunder.

  • Førstehåndsindtrykket. På samme måde som dit overordnede blogdesign formidler et budskab til læserne, om hvad bloggen omhandler, og om de skal læsere videre – vil formateringen og designet af de enkle blogindlæg, have samme virkning.
  • Fang opmærksomhed. Mange tror fejlagtigt at folk kun læser med i sociale medier eller RSS-feed, og at designet er underordet. Men har du styr på din Google Analytics, så vil du straks se at dette ikke er gældende.
  • Styrk dit indhold. Den meget vigtigt pointe som du ønsker at fremvise igennem din tekst, kan nemt styrkes igennem det rigtige design, opstilling og formatering. Brugen af billeder, video, grafer, tabeller eller andet, vil endvidere være med til at styrke budskabet.
  • Byg indhold til scannerne. Dine besøgende ”læser” ikke dine blogindlæg, men de scanner derimod efter fokuspunkter og billeder, før de beslutter sig for at læse hele indlægget. Du skal første fange dem, før de vælger ikke at læse dit blogindlæg.

Sådan designer du dine blogindlæg

Selvom vi har skrevet rigtig mange blogindlæg på diverse blogs, så skal vi nævne at der ikke er noget endelig facit. Vi deler ud af den erfaring vi har fået på vores blogs, med vores læsere – men din blog og dine læsere, kan sagtens være anderledes

Denne liste indeholder en række punkter hvoraf, du kan plukke de relevante for din specifikke situation.

Billeder. Du ved det sikkert allerede, billederne i dine blogindlæg er meget vigtige. Derfor har vi allerede skrevet et blogindlæg omkring, hvordan du benytter billeder i dine blogindlæg med det bedste resultat. Har du ikke mulighed for at tage billederne selv, så guider vi til brugen af gratis billeder her.

Billederne fungerer som blikfang for dine læsere – de er med til at støtte op omkring dit indhold, og kan være med til at illustrere dine hovedpunkter. Spotter læseren ikke et relevant billede indenfor de første sekunder på din blog, så er der stor sandsynlighed for, at de forlader bloggen igen.

Formatering. Det er vigtigt at du tænker over de muligheder som din editor giver dig, og undersøger hvilke muligheder dine læsere er modtagelige overfor. De fleste mennesker er ikke van til, at læse alt deres tekst online, og du skal tilpasse dit indhold til deres læsevaner.

Bliv bekendt med kursiv, fed, skriftstørrelser, lister, quotes, læs mere-tags samt alle de andre almindelige egenskaber. Se hvorledes andre blogs indenfor dit felt, håndterer disse funktioner.

Overskrifter og underoverskrifter. Overskrifter og isærunderoverskrifter er din metode til, at skabe en rød tråd, men også til at producere mere læsevenlig tekst for læseren (og især folk som scanner dit indhold). Underoverskrifter er med til, at fremvise hvor i teksten forskellige læsere skal læse. F.eks. i dette indlæg vil visse personer, springe afsnittet med overskriften ” Hvorfor skal du være opmærksom på dit blogindlægs design?” over, fordi det besvarer spørgsmålet hvorfor. Og disse mennesker vil hoppe direkte videre til afsnit omkring hvordan (dette afsnit).

Du skal ikke være bange for at benytte H3 og H4 til, at trække opmærksomheden til vigtige elementer af dit indlæg, eller blot for at bryde teksten.

Ideen med dine titler (over og under) skal altid være, at få besøgende til at læse teksten under indlægget. Tænker derfor altid over hver enkel titel, brug f.eks. disse tips:

  • Fremsæt en fordel.
  • Fremsæt en debat.
  • Stil et spørgsmål.
  • Personliggørelse.
  • Relevante emneord.
  • Skab et løfte.
  • Humoristisk.

Korte afsnit. Dette er et af de områder, hvor det ofte er meget forskelligt fra blog til blog (samt blogtype til blogtype). Visse bloggere har stor succes med meget korte afsnit, hvor der er 2-3 linjer i hvert afsnit. Andre bloggere har bedst succes med længere afsnit. Det vigtige element er her, at du tester og tager stilling til hvad der passer på din blog.

Linjeafstand kan også være en gode måde, at gøre helt store afsnit kort. Benyt dig af dette, hvis dit indlæg bliver teksttung.

Længde på indlæg. Det hænder at et indlæg bliver for langt, og i sådanne tilfælde er det vigtigt at tage stilling til, om hvorvidt indlægget skal udgives i flere udgaver. Dette giver dig også muligheden for, at ændre vinklen på anden del af dit indlæg, og tiltrække andre og flere læsere. Det er meget forskelligt fra blog til blog, om hvor lange indlæggende skal være. F.eks. her på Unitate.dk skriver vi mange lange guides, og f.eks. var gæsteindlægget fra Louise/lullumut.com i går på hele 1.768 ord.

Når dine indlæg bliver lange, f.eks. hvis du skriver guides, så kan det være en fordel at gøre brug af en indholdsfortegnelse. F.eks. i vores guide til hvordan man laver en blog, benytter vi os af plugin’et Table of Contents Plus.

Hvis dit indlæg bliver langt, så kan det være en fordel, at fremhæve de vigtigste punkter til sidst i blogindlægget. Formålet med den sidste del er, at give de bloglæsere som har læst det hele, noget med derfra.

Fremhævning og afslutning. Mange af de teknikker vi fremviser herover, skal du ikke bare benytte, for at benytte dem. Det er vigtigt at du anvender dem til, at fremhæve vigtigste punkter i indlægget.

Når du løbende har fremhævet dine vigtigste punkter, og måske endda har gjort det igen som afslutning, så er det vigtigt at slutte af med en call-to-action der gavner dig. De fleste bloggere benytter her deres sociale medier – men du skal også overvej muligheden for at benytte nyhedsbrev, send dem til et andet indlæg eller få dem til at ligge en kommentar. Fra hvert indlæg skal du overvej, hvilken call-to-action der vil gaven den enkelte situation.

Afsluttende punkter.WordPress (og de fleste andre blog-CMS systemer) giver muligheden for, at bruge kategorier og tags. Hvis du gør brug af disse, vil dine besøgende nemt kunne finde andre relevante indlæg på din blog.

Når du har styr på dine kategorier og tags, så skal du tænke på meta data, som primært omfatter meta beskrivelse og page titel. Læs mere omkring hvordan du får styr på dette med Yoast her.

 

Kom gerne med dine tips og tricks til, hvordan du designer dine blogindlæg! Lad os alle sammen fået lavet en kæmpe liste med designtips. 

Nicolaj Nielsen

Mit navn er Nicolaj Nielsen og jeg er den primære skribent her på Unitate. Jeg forsøger med en lang række guides, at lære nye og eksisterende bloggere omkring emner som SEO, WordPress, Design samt diverse optimeringsmuligheder. Læs f.eks. hvordan du laver en blog, hvordan man får styr på SEO samt mange andre guides.

Latest posts by Nicolaj Nielsen (see all)

Sådan (kan) du designe dine blogindlæg

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *