Julen er påbegyndt, hvilket for mange betyder både en masse stress og travlhed, men for enden også juleferie. De fleste bloggere ved også godt, at juleferien er en tid til skrive gode blogindlæg, overveje strategien for det nye år eller påbegynde en rebranding. For at hjælpe dig på vej med denne proces, samt give dig midlerne til at gøre din blog endnu mere succesfuld i 2015, så har vi sammensat en liste med de bedst blog bøger – dvs. bøger for bloggere omkring alt muligt relevant. Fokus med disse bøger vil være, at forbedre dine WordPress-, SEO– og skriveredskaber (samt alt muligt andet godt, når det kommer til at være blogger). Se vores liste over blog bøger fordelt på emne herunder.

Skriv bedre og mere effektivt

I dette afsnit vil du finder bøger, som kan hjælpe dig med at skrive bedre og blive mere effektiv når du skriver. Herudover vil fokus også være på, hvordan du igennem din tekst, kan skabe en forbindelse til dine læsere. Disse bøger vil både være for helt nye bloggere og bloggere som har blogget i mange år (det er aldrig for sent at lære noget nyt).

  1. Bloggers Boot Camp (Charlie White & John Biggs)

Bloggers Boot CampBloggers Boot Camp viser, hvordan man opbygger en (stor) blog fra bunden, og vil være fornuftig at læse for helt nye bloggere. Men bogen tager også skridtet videre, og bliver således også relevant for den erfarende blogger. Bogen tager fat i emnet omkring, hvordan du kan engagere millioner af læsere på din blog. Pointen med bogen er, at lave din blog er let, men at opbygge og opretholde populariteten er hårdt.

  1. Content Rules (Ann Handley & C.C. Chapman)

Content RulesContent marketing er blevet et buzzword, som bloggere også vil have fordel ved at stifte bekendtskab med. Igennem din blog og dine sociale profiler har du en stemme, og denne stemme skal du bruge til at skabe historier som kan interagere med dine læsere. Bogen inddrager en del praktiske eksempler, som med lidt kreativitet, kan benyttes af bloggere.

Har du fået interesse for content marketing efter denne bog, så findes der et have af gode bøger på både dansk og engelsk. Læs f.eks. Content Marketing Bogen af Joakim Ditlev og Signe Damgaard Jepsen.

  1. The 8th Habit (Stephen Covey)

The 8th HabitStephen Covey er især kendt for hans bog ”7 Habits of Highly Effective People”, som dog efterhånden er ved at have et par år på bagen. Bogen The 8th Habit fortæller nemt og hurtigt hvordan, man kan bliver endnu mere effektiv. At være effektiv i f.eks. sin skriveproces, er meget vigtig for mange bloggere, da mængden af research og skrivning ofte er meget høj.

  1. Brain Rules (John Medina)

Brain RulesMåden hvorpå vi vælger at skriver vores blogindlæg, påvirker resultatet. I Brain Rules lærer du 12 måder hvorpå din hjerne fungerer, samt hvordan dette kan benyttes til din fordel. Bogens fokus er, at give dig redskaber og viden til, at skrive på den mest effektive måde.

Lær mere omkring WordPress

Det fedeste med WordPress er, at du kan gøre rigtig (rigtig) meget selv for, at skabe en unik blog. De fleste danske bloggere har lært sig selv CMS-systemet, og fundet diverse guides rundt omkring på nettet. Herunder har vi listet de 2 bøger, som kan tage dine WordPress egenskaber til et højere niveau.

  1. Complete Idiot’s Guide to WordPress (Susan Gunelius)

Complete Idiot’s Guide to WordPressDenne bog er mest henvendt til de nye bloggere, hvor du får den komplette guide til WordPress. Vi har dog flere gange fået ”ahhh”-fornemmelsen, med helt almindelige elementer af WordPress, som man ikke selv havde tænkt over endnu.

  1. WordPress Web Design For Dummies (Lisa Sabin-Wilson)

WordPress Web Design For DummiesHer finder du bogen som alle eksisterende bloggere burde læse, der er nemlig tale om en bog med fokus på, hvordan du tilretter din WordPress blog således, den bliver helt unik. Og hvem har ikke enkelte områder af deres blog, som de gerne vil have rettet på?

Få mere trafik på din blog (F.eks. igennem SEO, sociale medier etc.)

Vi har her på Unitate allerede skrevet en lidt omkring, hvordan du kan få flere læsere f.eks. igennem SEO. Før du læser nogle af disse bøger, som kigger på langt flere muligheder end blot SEO, så synes vi dog du skal læse vores indlæg først (find dem her).

  1. 31 Days to Finding Your Blogging Mojo (Bryan Allain)

31 Days to FindingDe 31 dage giver dig indsigt i strategier som du kan bruge til, at udvikle og markedsføre din blog. Herudover kommer bogen også omkring vigtigt områder som; hvordan du benytter humor i dine indlæg, hvordan du undgår at brænde ud som blogger samt hvordan du får flere kommentarer på din blog.

  1. My Blog Traffic Sucks! (Steve Scott)

My Blog Traffic Sucks!De fleste bloggere vil gerne have mere trafik, og Steve Scott kommer i My Blog Traffic Sucks! med en måde strategier til, at få dette. Den fulde titel på bogen er ”8 Simple Steps to Get 100,000 Blog Visitors without Working 8 Days a Week”, som kan være en smule overdreven og skræmme de fleste væk. Selvom titlen er lidt overdreven, så kan de fleste bloggere tage elementer med herfra. 

  1. Linkbuildingbogen (Henrik Bondtoft)

LinkbuildingbogenHenriks danske bog tager off-page delen af SEO kaldet linkbuilding, og ser på, hvordan du kan benytte dette til din fordel for, at skabe flere organiske besøgende. I bogen fås direkte brugbare strategier, som du kan benytte til at opbygge links til din blog.

  1. Spreadable Media (Henry Jenkins)

Spreadable MediaI Spreadable Media får du både viden og værktøjer omkring det, at skabe indhold som går viralt igennem sociale medier. Fokus er igennem hele bogen på, hvordan indhold kan skabe en forbindelse med dine læsere (og især med fokus på, at gøre dette igennem de sociale medier).

Bøger omkring indtjening igennem blogs

I dette afsnit finder du bøger, som kan hjælpe dig på vej med din blog, hvis du ønsker at tjene penge på denne. Selvom dette ikke er formålet med din blog, så er der en masse gode tips at hente her.

  1. Problogger (Darren Rowse)

ProbloggerBogen er meget grundlæggende i de begyndende afsnit, men har en række velskrevne afsnit omkring det at tjene penge på sin blog. F.eks. vedr. valg af niche, promovering samt leve indtjeningen. Herudover en step-by-step guide til at tjene penge på bloggen, som danske blogs også kan lære af.

  1. How To Make Money Blogging (Bob Lotich)

How To Make Money BloggingHow To Make Money Blogging har en fin intro omkring, hvordan du kommer i gang med at tjene penge på din blog, men bliver først rigtig god når man tager skridtet videre. Bogens primære fokus er på, at hjælpe bloggere som allerede tjener en smule på deres blog til, at tjene mere på denne (uden at love at du kan tjene en million ved, at følge hans skridt).

Det er altid svært at anbefale bøger indenfor det at tjene penge på sin blog, da de enten er overfladiske, for gamle eller bare ikke virker. Har du en plan om at tjene penge på din blog, så vil vi anbefale dig, at læse de andre emner først, da disse bøger kræver stor viden indenfor de forskellige emner.


Har du en bog til listen? Så smid os endelig en kommentar herunder.

Nicolaj Nielsen

Mit navn er Nicolaj Nielsen og jeg er den primære skribent her på Unitate. Jeg forsøger med en lang række guides, at lære nye og eksisterende bloggere omkring emner som SEO, WordPress, Design samt diverse optimeringsmuligheder. Læs f.eks. hvordan du laver en blog, hvordan man får styr på SEO samt mange andre guides.
Disse blog bøger skal en blogger læse i julen

2 thoughts on “Disse blog bøger skal en blogger læse i julen

  • December 8, 2014 at 12:45 pm
    Permalink

    Hej Nikolaj

    Ganske solid oversigt du har lavet der. Mange tak for at du har Content Marketing Bogen med på listen.

    Reply
    • December 9, 2014 at 3:39 pm
      Permalink

      Hej Joakim

      Mange tak. Din liste kunne jo næsten ikke undvære Content Bogen. Den fortjener skam en plads.

      /Nicolaj

      Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *