Vil du have flere followers på Instagram? Ja, selvfølgelig vil du det!

Denne guide kan hjælpe dig på rette vej! MEN, det kan vores gratis e-bog også.

Downloade e-bogen “Instagram for bloggere” -> HER.


Instagram er et af de nye sociale medier, som benyttes af mange bloggere i forbindelse med deres blog.

Dette betyder at bloggerne benytte dette til at a) skabe kendskab til deres blog og på denne måde få flere besøgende, samt b) at dele andre aspekter af deres liv, som ikke altid er tilgængeligt på bloggen.

Der findes andre grunde til, at bloggere benytter sig af det sociale medie Instagram, men dette er formentlig to af de vigtigste.

Herunder guider vi til, hvordan du kan få flere followers på Instagram. Guiden dækker over 4 simple tips, som du kan tage i brug i dag samt 3 strategier, som på sigt kan skaffe dig mange followers på Instagram.

Denne guide kan bruges af både bloggere og virksomhed som ønsker, at få flere followers på Instagram. I guiden vil der blive taget udgangspunkt i vores egen profil @blogvinterfryd.

Vinterfryd på Instagram

Vi har benyttede os af alle de tips og strategier som er i dette indlæg. Dette har på en kort periode forøget vores followers på Instagram. Det er gratis og nemme tips som kun kræver, at du tager dig tiden til at udføre dem. Har du en blog ved siden af din Instagram-profil, så er disse tips endnu bedre.

Guide til flere followers på Instagram

Følgende 4 tips kan benyttes enkeltvist, men hvis du sammensætter dem alle, og benytter disse i en længere periode – så vil du opnå flotte resultater.

Læg relevante billeder online hver dag

Folk som benytter Instagram er hungrende efter nye og flotte billeder – derfor vil en af de vigtigste punkter være, at du dagligt lægger billeder online. Der er selvfølgelig undtagelser, men i langt de fleste tilfælde er dette relevant. Folk vil have inspiration på Instagram hele tiden – og jo mere du giver, jo mere får du igen. Der er ikke nogle faste regler for antal billeder pr dag, men vi foretrækker at holde os indenfor 1 til 4 billeder – fordelt udover hele dagen.

Brug tiden på at finde/tage de bedste billeder

Folk søger ofte noget de ikke har set før, eller ikke selv kan lave – derfor er det ofte vigtigt, at dine billeder er så gode som de kan være. Brug tiden på at finde din helt egen stilart, og vær ikke bange for at forsøge noget nyt.

Benyt relevante hashtags, når billederne ligges online

Når billederne ligges online er det vigtigt, at du benytter dig at de rigtige hashtags som passer til billedet. Ofte skal du bruge 0-2 hashtags i selve billedteksten (vælg de mest relevante). Skriv herefter en kommentar til billedet, hvor du skrive de 2-5 andre hashtags som er relevante for billedet.

Interager med din følgere og andre Instagram-profiler

Hold et konstant øje med andre profiler indenfor din niche (blog eller ej) – og når du finder profiler indenfor nichen, så være aktiv ift. like, kommentar og at følge (benytte denne guide til at skrive den bedste kommentar).

3 strategier til at få flere followers på Instagram

Brug InstagramFølgende 3 strategier kan du benytte samme med de overstående 4 tips. Disse strategier skal benyttes rigtigt, da overdreven brug kan blive betragtet som værende spam/irriterende. Når dette er sagt, så kan disse strategier være behjælpelige med at få flere followers på Instagram samt, give dig indblik i brugen af Instagram.

Find andre bloggere indenfor dit felt

De fleste blogger har et eller flere områder, som de primært skriver omkring på deres blog. Dette betyder også, at de jævnligt ligger billeder relevant for dette område, på deres Instagram-profil. Ved at benytte de 4 førnævnte tips, så vil du hurtigt få følgere som har interesse indenfor dette felt, der er dog en strategi som også kan være behjælpelig med dette.

Find andre aktive instagramere indenfor dit felt (igennem hashtag- og bruger  søgefunktionen) og smid jævnligt en kommentar på deres billeder – samt like hvor det er relevant. Denne person har samme interesse som dig, og vil højst sandsynligt gerne følge dig. Det kan være en smule tidskrævende at finde disse personer, men det vil være behjælpeligt med at vokse dine Instagram followers.

Find andre bloggere indenfor dit felt – og deres følgere

Når du har fundet en række Instagram-profiler med samme fokusområde som dit, så har du også en anden mulighed – nemlig at interagere med deres followers. Deres followers har allerede vist interesse indenfor feltet, og alt andet lige, ville de derfor også være interesseret i at følge dig. Der er flere metoder hvorpå du kan gøre dette – f.eks. a) tjekke hvilke typer billeder og hashtags de liker, og benyt dig af denne viden, når du lægger billeder online, b) like deres billeder (kun dem som er relevante for dit felt), eller c) Følg deres Instagram-profil.

Like en masse indenfor hashtags, som passer perfekt til din blog

Har du som blogger et områder (eller flere) hvor du jævnligt lægger billeder op, samt jævnligt skriver omkring på din blog – så kan du benytte dette til din fordel. Dette er en af de almindelige startegier, men anvendes den rigtigt, så kan det være en fordel for dig.

Gennemgå de mulige hashtags der findes indenfor din blogs niche (og vær grundig!). Så snart du har gjort dette, så skal du jævnligt like alle billeder, som er lagt op under dette hashtag – hvis dette gøres ofte, vil du ramme mennesker, som har samme interesse for din Instagram-profil, og nye followers vil komme. Det er en strategi som skal benyttes varsomt, da den kan betragtes som spam/irriterende, men styrken ligger i, at du finder de helt rigtige hashtags, som passer perfekt til din blog og din Instagram-profil.

.. Afsluttende noter

Mange bloggere vælger at benytte deres Instagram-profil som deres private billedgalleri, hvilket betyder, at billederne ikke har særlig meget med deres blog at gøre. Der er intet galt i dette, man skal blot være opmærksom på, at hvis du finder nye følgere på Instagram igennem disse tips og strategier, så vil det være svært at få disse fra din Instagram-profil over på din blog – hvis der ikke er en god sammenkobling imellem disse. Steder hvor det kan være en fordel, at der er meget forskel på Instagram-profil og indholdet på bloggen er, når man har en velbesøgt blog, og folk ønsker mere af personen bagved – i disse tilfælde er der ofte mulighed for, at have en personlig profil (som adskiller sig meget fra bloggen). Alle guides til de sociale medier her.

Har du nogle gode tips til brugen af Instagram – så smid endelig en kommentar herunder. 

Tilmeld nyhedsbrev og få e-bogen "Instagram for bloggere"

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag alle de bedste indlæg omkring de sociale medier (..og meget meget andet).

Du har nu tilmeldt dig vores nyhedsbrev. Du vil om kort tid modtage en e-mail som du skal bekræfte for, at modtage e-bogen (tjek evt. din spam-mappe).

Malene Vinter

Mit navn er Malene Vinter og jeg skriver her på Unitate.dk omkring de mindre tekniske områder af blogging. Fokus er på, hvordan du opnår det bedste resultat i selve skriveprocessen. Udover Unitate så skriver jeg på boligbloggen Vinterfryd.dk.

Latest posts by Malene Vinter (see all)

Sådan får du flere followers på Instagram
Tagged on:     

2 thoughts on “Sådan får du flere followers på Instagram

  • July 8, 2014 at 8:07 am
    Permalink

    åhh er stadig ikke kommet på instagram.. men vil vende tilbage til disse tips når jeg en gang tager mig sammen,,,,

    Reply
    • July 14, 2014 at 7:45 am
      Permalink

      Hej Christina

      Disse tips forsvinder ikke, så du kan altid vende tilbage 🙂
      Men Instagram er virkelig et sted hvor mange bloggere begynder at blive aktive – så kan kun råde til at gøre brug af det 🙂

      /Malene

      Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *