Tidligere på måneden kom Google med en udmelding, som var rettet direkte mod bloggere. Her i Danmark har vi allerede fået retningslinjerne fra Forbrugerombudsmanden vedr. samarbejde med virksomheder, og nu fremsætter Google ligeså retningslinjer indenfor samme felt. Ønsker du at læse den officielle udmelding fra Google, så kan du gøre dette her.

No follow

Det som Google helt konkret ønsker er, at alle links til andre hjemmesider, som ikke er kommet naturligt, skal indeholde et no-follow tag. At et link ikke er naturligt betyder f.eks., at der er en forudgående aftale omkring linket imellem virksomheden og bloggen. Dette kan f.eks. hvis der fremsendes et produkt til anmeldelse, giveaway etc.

Efter udmeldingen har vi fået en række spørgsmål fra bloggere, som ikke ved hvordan de skal forholde sig til emnet. Hvorfor ønsker Google at gøre dette? kan Google kæve dette af bloggerne? er der nogle konsekvenser? og hvad betyder det for virksomhederne og samarbejdet med disse?

Disse spørgsmål vil vi forsøge at besvare i dette blogindlæg.

Hvorfor ønsker Google dette?

Google anvender links, kvaliteten af links og antallet af links til, at bestemme hvor på deres resultatliste, de skal fremvise den pågældende hjemmeside. Google ønsker at fremvise et ”retvisende” billede – dvs. det søgeresultat der bedste besvarer søgningen, skal ligge øverst.

Da links har denne ”styrke” ønsker Google kun at de naturlige links – dvs. links fremkommet af sig selv – skal tælle med. Er et link derfor ”købt” og herved ”unaturligt”, så skal der påsættes no-follow til linket, som fortæller Google at der ikke skal gives værdi til den linkede hjemmeside.

No-Follow_Do-Follow

Kan Google kræve det af dig?

Kort og godt kan Google ikke påkræve, at du følger deres retningslinjer! Der er dog den frygt hos nogle, at Google kan påvirke bloggere for ikke at følge retningslinjerne, og herved ”straffe” dig ved, at fremsende mindre trafik fra deres søgemaskine.

Hvorvidt Google vælger at straffe bloggere er uvist, og de har ikke tidligere straffet blogs i større omfang i Danmark (udover falske blogs, som tidligere er blevet straffet af Google, og i mange tilfælde helt fjernet fra deres resultatliste). Det vil formentlig fremgå af Google Search Console, hvis en sådan straf skulle forekomme.

Hvordan påvirker det samarbejdet med virksomhederne?

Det er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvorfor de vælger at samarbejde med bloggere. Alt fra branding, direkte salg til SEO kan være begrundelsen herfor.

De virksomheder som ønsker at samarbejde med bloggere ift. SEO, tillægger linket fra bloggeren en stor værdi, da disse hjælper dem med, at opnå en højere placering på Googles resultatliste.

Hvis man som blogger vælger at benytte no-follow links i sine blogindlæg, vil det således være tænkeligt at en række af disse virksomheder, ikke længere ønsker at samarbejde. Ofte vil dette være tilfældet, hvis du har kontakt direkte til virksomheden eller igennem et seo-/webbureau. Har du derimod kontakt igennem f.eks. et PR-bureau, så kan SEO holdningen være minimal ift. brandingvinklen.

Hvad skal du som blogger gøre?

Vi ønsker ikke at udmelde, hvorvidt du skal følge eller ikke følge Googles retningslinjer. Vi vil blot sætte fokus på, at man som blogger forstår de konsekvenser der er ved at følge/ikke følge retningslinjerne.

Er det vigtigt for dig som blogger, at samarbejde med virksomheder? Er det vigtigt for dig som blogger, at modtage så meget trafik som muligt, fra Google?

 

Har du et spørgsmål vedr. udmeldingerne fra Google, så lig en kommentar herunder.

Nicolaj Nielsen

Mit navn er Nicolaj Nielsen og jeg er den primære skribent her på Unitate. Jeg forsøger med en lang række guides, at lære nye og eksisterende bloggere omkring emner som SEO, WordPress, Design samt diverse optimeringsmuligheder. Læs f.eks. hvordan du laver en blog, hvordan man får styr på SEO samt mange andre guides.

Latest posts by Nicolaj Nielsen (see all)

Googles udmelding til bloggere

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *