450-450 пустойDer afholdes dagligt en masse konkurrencer på nettet, og en del af disse konkurrencer bliver afholdt af bloggere. Med så mange forskellige blog konkurrencer, så findes der også mange forskellige måder at afholde dem på. Når det kommer til blogs, så betegnes konkurrencerne ofte som blog giveaways og omfatter, at bloggeren i samarbejde med en virksomhed, giver et produkt til en heldig vinder. Men hvordan er det så helt præcist du skal afholde sådan en blog giveaway? Vi giver dig et par gode råd med på vejen, men starter med det vigtigste råd: vær kreativ.

Den normale giveaway!

Bloggere benytter ofte de samme måder at afholde en giveaway på, som omfatter tre simple trin. For at give dig inspiration til hvordan du kan afholde din giveaway, vil vi først fremvise den normale metode, og efterfølgende komme med mere kreative metoder at afholde en blog giveaway på.

Trin 1 går ud på, at deltagerne skal skrive en kommentar til indlægget, hvor der enten udvælges et produkt eller et spørgsmål besvares.

Trin 2 går ud på, at deltagerne skal følge bloggen på de sociale medier.

Trin 3 går ud på, at der trækkes en vinder, og produktet bliver fremsendt.

Skal det være krav at følge dig på sociale medier?

!Der har ofte være debat imellem bloggerne om, det er den rigtige måde, at bloglæserne skal følge bloggen på de sociale medier. Udover at denne form for konkurrencer ikke overholder alle Facebooks egne retningslinjer, så er ses det også af flere, som værende en forkert metode. Vi mener også at dette er en forkert metode, at få flere følgere på de sociale medier, da..

  1. Det er ofte den forkerte type af læsere som begynder at følge dine sociale profiler (f.eks. konkurrenceryttere, som deltagere i alle konkurrencer).
  2. De følgere du rigtig gerne vil have følger dig, vil ofte blive afskrækket af sådanne krav.

Betyder dette så, at det er den normale måde du skal gøre brug af, når du afholder en blog giveaway? Selvfølgelig findes der mange andre metoder til afholdelsen af en giveaway, og som med alt andet, når det kommer til blogging, skal man blot være kreativ. Herunder her vi samlet et par af de kreative metoder til afholdelse af en giveaway. Denne liste er ikke fuldstændig, så hvis du har andre metoder, så læg endelig en kommentar. 

De kreative blogger giveaways

Vi har selv afholdt nogle af dem, og har fået inspiration fra andre bloggere, når de har afholdt kreative giveaways. Herunder finder du en liste, som du frit kan benytte dig af. Smid gerne et link til din giveaway, så kan andre se hvordan du har gjort det.

1-2-mange giveaways

PrintDenne metode går ud på, at du afholder flere giveaways i streg, hvor disse har et samlet tema. Et tema som ofte er benyttet er f.eks. julekalender/adventskalender, hvor deltagerne jævnligt kan vinde noget på din blog, og alle deltagerne fra hver enkel giveaway, deltager i den sidste afsluttende giveaway. Der kan selvfølgelig tilføjes elementer til hver ”lille” giveaway, som skal benyttes i den afsluttende giveaway for, at få tilbagevendende bloglæsere. Det kan f.eks. være ledetråde til, hvad den afsluttende giveaway indeholder.

Giveaway på tværs af blogs (skattejagt)

PrintDu kan gå sammen med andre blogs indenfor samme område (eller tæt relateret) og afholde flere giveaways i træk. En måde at gøre dette på, kan f.eks. være, at der hver dag skrives hvad og hvor næste giveaway finder sted. Når man som bloglæser har deltaget i en giveaway, så får man af vide, hvor næste giveaway befinder sig. Man følger brødkrummerne, og deltager i næste giveaway.

Hvis man ønsker at krydre denne type giveaway, så kan man benytte sig af skattejagt-konceptet. Skattejagt-konceptet kan udføres på 2 måder, hvor den første går ud på, at bloglæserne selv skal finde små spor på diverse blogs (ved hver giveaway de deltager i), og sammensætte dette til benyttelse i en sidste giveaway (som f.eks. giver dem URL, tidspunkt eller svaret på sidste sprøgsmål).Den sidste metode er, at man i hver giveaway giver små spor, som skal benyttes for at kunne finde den næste giveaway. Dette betyder, at man fra hver giveaway selv skal følge brødkrummerne til den næste blog, som har næste giveaway.

Benyt andre sociale medier

PrintDe fleste giveaways forgår på selve bloggen, hvilket også er en gode ide, da bloggen er dit primære medie. Men når man kan benytte sine andre sociale medier tilknyttet til bloggen, så vil man opleve at langt flere finder giveawayen interessant og deltager. En af måder kan f.eks. være, at benytte hashtage på Instagram, hvor du får deltagerne til at fremvises deres biddrag til konkurrencen. Det kunne f.eks. være, at deltagerne skule uploade et billede af hvor meget de havde brug for produktet. Virksomhederne bliver bedre og bedre på disse områder, og det kan være en fordel at se hvilke typer konkurrencer de benytter på instagram (og så gøre det endnu bedre).

Når først du bliver rigtig kreativ, så gælder det om at benytte de nyeste sociale medier. Kunne det f.eks. være en mulighed at benytte Snapchat i en giveaway? De kreative bloggere er ofte dem som får følgerne.

Få dine læsere til at være kreative

PrintDet kan være besværligt, at skulle få sine læsere til at være en aktiv del af din giveaway, men hvis du sammensætter det rigtigt, så er der meget at hente. Hvis du har sammensætningen af kreativitet, nysgerrighed og den rette præmie, så kan man få sine læsere til at være meget kreative.

Her kan man igen kigger efter andre bloggere og virksomheder. Et imponerende eksempel er f.eks. virksomheden byKier, hvor de på Facebook bad deres følgere om, at fremvise hvad de brugte deres gamle skokasser til – og en heldig vinder fik et par sandaler. Dette blev ikke kun til en bunke kommentarer, men også rigtig mange som tog billeder af deres resultater, for at være med i konkurrencen (se konkurrencen her).

Hvordan trækker du en vinder?

En af de normale metoder at finder en vinder på, er at benytte sig af Random.org, hvor der blot trækkes et tilfældigt nummer, som repræsenter en kommentar. Igen vil vores råd være, at være kreativ. F.eks. har vi på Vinterfyd.dk benyttet os af forskellige metoder, som blandt andet involverede video, balloner, bordbomber og meget andet (se vores indlæg her, her og her).

Hvordan får du deltagere til din giveaway?

Et af de spørgsmål vi også ofte møder er, hvordan man får flere deltagerer til sin giveaway. Vi har samlet nogle af de metoder som vi selv har benyttet, og som vi har set andre bloggere benytte. Listen er ikke fuldstændig, så hvis du har nogle gode tips, så del dem endelig i en kommentar herunder.

Skriv på andres giveaways

Der har været en tendens i blandt bloggere om, at man deltager i hinandens giveaways, og indsætter et link til ens egen giveaway. Denne metode kan sagtens benytte, benyt den dog varsomt, og kun ved relevante giveaways.

Benyt de sociale medier (Facebook, Google+ etc.)

Der findes flere grupper på Facebook som kun er oprettet for, at du kan dele dine indlæg. Disse grupper er dog efterhånden blevet proppet med mange indlæg, så det er ikke altid disse kan benyttes. Du kan finde nogle af disse grupper her og her samt ved at søge på Facebook. På Google plus er der også en enkelt gruppe for danske blogger som vi har oprettet (find den her). Glem heller ikke, at et simpelt opslag, som bliver delt (og delt) kan have stor effekt.

E-mail til dine bloglæsere

Indsamle e-mails fra dine læsere, og fremsende en e-mail til disse, når du afholder en giveaway. Dette kan gøres nemt igennem simpelt software (guide til dette snart være tilgængelig på Unitate).

Samarbejde med andre bloggere

Som tidligere nævnt, så kan det være en mulighed, at samarbejde med andre bloggere således, I benytter hendes bloglæsere. Udover dette, så kan det være en fordel, at benytte sig af bloggen dkgiveaway.blogspot.dk, som oplyser om giveaways hos de danske bloggere.

Hvilke type af produkter skal du give væk i en giveaway?

Det kan være en fordel, at bruge lidt tid på at udvælg det helt rigtige produkt, at give væk i en giveaway (og dertilhørende den rigtige virksomhed). Også her kan det være fordelagtigt at være kreativ – hvad har andre bloggere ikke haft benyttet i en giveaway?

En anden mulighed er, at du holder øje med hvilke typer af giveaways og hvilke typer af produkter, som har mange deltagerer. Det betyder selvfølgelig meget hvor stor bloggen er, hvilken type bloggen er osv. Men ofte, så er der perioder hvor visse produkter bare er bedre end andre. F.eks. var der i en lang periode, hvor simpelt træningstøj, kunne skabe helt op til 500 deltagere på en enkelt giveaway. Læs mere omkring hvordan du finder og indgår et samarbejde med en virksomhed her. Har du spørgsmål eller tips til andre bloggere, så læg endelig en kommentar under indlægget.

Nicolaj Nielsen

Mit navn er Nicolaj Nielsen og jeg er den primære skribent her på Unitate. Jeg forsøger med en lang række guides, at lære nye og eksisterende bloggere omkring emner som SEO, WordPress, Design samt diverse optimeringsmuligheder. Læs f.eks. hvordan du laver en blog, hvordan man får styr på SEO samt mange andre guides.
Hvordan afholder du en blog giveaway
Tagged on:     

2 thoughts on “Hvordan afholder du en blog giveaway

  • August 26, 2016 at 8:07 am
    Permalink

    Hej Nicolaj,

    Så fint et indlæg for en ny blogger som jeg..
    Rådgiver du også hvidmalet har lidt tekniske problemer i wordpress?
    Mvh Kathrine

    Reply
    • August 29, 2016 at 3:52 am
      Permalink

      Hej Kathrine

      Mange tak 🙂
      Jeg rådgiver også omkring blogging og WordPress – alt fra skype coaching til den faktiske opsætning.
      Du kan læse mere her: http://unitate.dk/kob-en-blog/

      Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *