Hvordan udnytter du dine gamle blogindlæg

Gamle blogindlæg_2Den gennemsnitlige blogger som skriver ét indlæg et par gange om ugen, vil med tiden opleve, at have stor mængde af blogindlæg i porteføljen. I dette indlæg vil vi snakke lidt omkring, hvordan du kan udnytte disse gamle blogindlæg, og maksimere værdien af disse – og med værdi mener vi flere besøgende til din blog.

Herunder har vi samlet en liste med tips til, hvordan du kan maksimere værdien af dine gamle blogindlæg. Listen indeholder 7 strategier – som både omfatter de simple og de avanceret. Selvom du ikke har blogget særlig længe, så kan denne guide stadig hjælpe dig. Jo mere du gør nu – jo flere besøgende vil du få i fremtiden.

1) Nyt indlæg med links til gamle indlæg

Den simpleste strategi går ud på at du igennem det nye blogindlæg, udnytter dit gamle indlæg ved, at linke til dette. Det interne link vil hjælpe søgemaskinerne samt give nye og faste læsere muligheden for, at læse dit gamle indlæg. Dette ses endvidere som en ide, hvis du har ramt en skriveblokade (læs også vores indlæg omkring 3 vaner, som gør det nemt at blogge).

Læs mere » Sådan indsætter du de bedste interne links

Strategien kan udvides med ”part 2”, hvis du siden dit gamle blogindlæg, har ændret mening etc. – så kan du udgive et part 2 med din nye holdning til det berørte emne. Det giver også en naturlig nysgerrighed ved dine læsere, at du poster et indlæg med titlen blogtitel på gammel indlæg PART 2

2) Udgivelse af best of-indlæg

Mange bloggere udgiver blogindlæg, hvor de linker til de bedste blogindlæg indenfor et emne, som også er berørt på deres egen blog. I denne sammenhæng vil det give mening at linke til egne blogindlæg, indenfor det pågældende emne.

Hvis de bloggere som du linker til, linker tilbage til dit indlæg, så ville denne værdi også blive videreført til dine blogindlæg.

3) Opdater dine tidligere indlæg med ny data

Har du skrevet et blogindlæg, som sidenhen er gået hen og er blevet forældet? Dette kan f.eks. være fordi der er sket en udvikling inden feltet, og dataene derved ikke længere er opdateret. Det kan være en god måde, at genudgive et gammelt indlæg med den nye data (rykke dato frem til dags dato). Dette gør at dine eksisterende læser for glæde af indlægget, og du har et indlæg der er opdateret. Du kan bruge Google Analytics til, at tjekke hvilke indlæg der får meget trafik, og herved kigge efter potentielle blogindlæg.

4) Benyt de sociale medier

Hvis du har opbyggede dig en mængde faste følgere på de sociale medier, så kan det ofte være nok, at dele dine ældre blogindlæg med disse.

Læs mere » Guides for bloggere til de sociale medier

Dette kan enten gøres på den almindelige måde, hvor du gør opmærksom på indlægget, som var det et nyt blogindlæg. Men du kan også gøre brug af det faktum, at indlægget er gammelt. Spørg om de kan huske indlægget! Fremvis hvor meget du har udviklet dig! Eller spørg ind til deres mening omkring din gamle blogger stil.

Benyt sociale medier til dine gamle indlæg

Hvis dette er en strategi som virker for dig, så kan du benytte dig af konceptet ”Throwback Thursday”. Ideen er at du en bestemt dag om ugen, deler gamle blogindlæg med dine følgere på de sociale medier.

5) Konverter dine gamle indlæg til andet format

Behøver dine gamle blogindlæg at forblive i deres oprindelige format? Hvis et gammelt indlæg blev taget godt imod, så har du muligheden for at benytte et andet format, og opnå samme succes endnu en gang.

Der findes flere metoder at gøre dette på, f.eks. ved brugen af video. Hvis et tidligere blogindlæg har været populært, så kan du benytte ideerne til at producere en video. Ideen er at du igennem det nye format, har muligheden for at ramme et nyt segment – hvilket også kan blive til potentielle nye faste læsere. Om det er video, e-bøger, printbar version, podcast – kun fantasien sætter grænser.

6) Optimering af gamle indlæg

Hvis du igennem os har læst omkring søgeordsanalyse for bloggere og brugen af Yoast, så har du allerede stiftet bekendtskab med SEO optimering af dine blogindlæg. Strategien går ud på, at du gennemgår alle dine tidligere blogindlæg, og får optimeret dem til, at ramme de korrekte ord og sætninger (dvs. de ord/sætninger som folk faktisk søger på). Læs mere omkring dette i de pågældende guides.

7) Oprettelse og udnyttelse af kategorier

Dette er en af de mest tidskrævende og svære strategier, men når den er gennemført så har den potentiale til, at tiltrække trafik fra søgemaskinerne.

Benyttelse af kategorier på din blog

Den nemmeste måde at forklare dette på, er med et eksempel. Forstil dig en blogger der skriver omkring mak-up og hår. På bloggen er der indlæg omkring hvordan man opsætter sit hår, som bestemte skuespillere samt klassiske hårdopsætninger. Disse blogindlæg får ikke særlig mange besøgende fra Google, da der ikke er særlig mange der søger efter lige præcis disse skuespillere og opsætning af hår – men der er til gengæld 2400 personer der om måneden søger på ordet håropsætning. Hvis denne blogger opretter en håropsætning­-kategori, og indsætter alle disse indlæg herunder, så vil besøgende fra f.eks. Google kunne finde disse indlæg.

For at gøre brug af dette skal du..

  1. Gennemgå alle dine tidligere indlæg og finde overordnede emner.
  2. Besøge Google Keyword Tool og indtast mulige emner.
  3. Vælg det mest passende emne og opret en kategori.
  4. Læg alle relevante indlæg i den nyoprettet kategori.

Der er mange muligheder, når du først begynder at se på dine gamle blogindlæg som en værdifuld ressource, der skal udnyttes, snarere end indhold der aldrig skal se dagens lys igen. Udnyt denne ressource af indlæg, og du vil sætte turbo på din blogs ydeevne.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Scroll to Top