Sneeze konceptet: Få folk til at læse dine gamle blogindlæg

http://vinterfryd.dk/boligreportager/Vi har allerede skrevet en masse omkring, hvordan du gør brug af dine gamle blogindlæg, hvor blandt andet intern linkbuilding og redirections  er kommet i spil. I dette indlæg vil vi snakke omkring, hvordan du kan få dine bloglæsere til, at læse dine gamle blogindlæg med sneeze-konceptet

En af de udfordringer eksisterende bloggere står overfor er, at de ender ud med en stor samling af blogindlæg – som sjældent bliver læst. Skriver man som blogger et til to blogindlæg om dagen, så har man pludselig en stor mængde blogindlæg. Men det er på et givent tidspunkt kun de sidste 10 indlæg, som bliver læst (især hvis man ikke har fået styr på SEO).

sneeze konceptet_2

En løsning på dette problem er, at gøre brug af sneeze-sider. Som sender bloglæsere ned i mængden af gode blogindlæg på din blog.

En sneeze-side har til formål, at dirigerer læserne i flere retninger på én gang – tilbage i dit arkiv af blogindlæg. I denne guide vil vi fremvise metoder til, hvordan man skriver sneeze-sider (eller indlæg). I næste indlæg omkring sneeze-konceptet, vil vi fremvise hvordan du strategisk placerer dem for maksimal effekt.

Hvornår og hvordan skiver man en sneeze-side

At skrive en sneeze-side til din blog er en nem proces – og kan betragtes i sin simpleste form, som en liste med links tilbage i dit blogarkiv. Selvom det er simpelt at gøre, så er det dog vigtigt, at det gøres rigtigt. Vi guider til hvordan vi og andre bloggere, har benyttet sneeze konceptet.

Læs herunder 4 metode til, hvordan du kan gøre brug af en sneeze-side på din blog. 

Metode #1 : Temabaseret Sneeze

Dette er en side (eller indlæg) på din blog, der kredser omkring ét enkelt tema. Eksempelvis har vi i topmenuen et link til siden med søgemaskineoptimering for bloggere. I dette indlæg linkes der til alle de indlæg vi har skrevet på Unitate omkring SEO. En anden måde som denne metode ofte benyttes på er ved, at have en best of eller editors pick-side, som henviser besøgende til bestemte gode indlæg udvalgt af bloggeren.

Det er vigtigt at man forsøger, at gå så lang tilbage i hierarkiet, når man laver disse sneeze-sider. Grunden til dette er, at du ønsker at give alle dine læsere mulighed for at finde et relevant indlæg. Eksempelvis kunne vi have lavet en overordnede sneeze-side med temaet ”Få flere bloglæsere”, hvor under vi ville link til 5 andre sneeze-side (følgere igennem sociale medier, følgere igennem SEO etc…).

Formålet er således, at disse sneeze-sider hver nedbryde det overordnede tema i undertemaer og derefter lister de bedste blogindlæg under det pågældende tema. 

Metode #2 : Tidsbaseret Sneeze

Sneeze-sider som er bygget op omkring tidsbestemte temaer, kan være en rigtig god idé at gøre brug af. Disse “best of -indlæg fremhæver dine nøgle blogindlæg fra en bestemt periode for enten, at minde læserne om tidligere blogindlæg, eller blot fremvise dem indlæg de måtte have overset. Tidsbaseret sneeze-sider er især effektive ved tidspunkter, hvor læseren er på udkig efter at genlæse indlæg relevante for det bestemte tidspunkt (se eksempler herunder).

Nogle af de bedste måder at gøre brug af en tidsbestemt sneeze-side, er f.eks. en madblogger som ved store helligdage laver ”de bedste juleopskrifter fra min blog”. En anden måde at gøre det på, kan også være under temaet ”De bedste indlæg i år” (alt efter hvor mange læsere du har, og hvor mange blogindlæg du skriver, så kan det også benyttes på uge, måned eller halvårs basis).

Metode #3 : Aktivitetsbaseret Sneeze

Dette er ikke den nemmeste af sneeze metoderne, og kræver ofte en større blog før den kan benyttes, men den fortjener dog alligevel en plads på denne listen.

Har du tidligere blogindlæg, som jævnligt modtager nye kommentarer, delinger eller anden omtale, så kan det være en ide at lave en sneeze-side med ”mest omtalte indlæg” eller ”mest debatteret indlæg”. Dette trækker trafik tilbage til engagerende samtaler, kontroversielle debatter og indsigtsfulde diskussioner på din blog – og skaber endnu mere af dette.

Metode #4 : Seriebaseret Sneeze

Har du en serie af blogindlæg på din blog, så vil det være oplagt at have en sneeze-side dertil. F.eks. har vi en serie med boligreportager under navnet ”hjemme hos..” på Vinterfryd. Det ville efter et par boligreportager give mening, at oprette en sneeze-side med links til de bedste af disse reportager.

Læs mere » Sådan opsætter du den perfekte sidebar

Når du så har fundet ud af, hvilken af disse sneeze metoder der passer til din blog, så er det vigtigt at du ikke bare indsætter en masse links, uden noget tekst. Bloglæserne vil benytte dem mere samt følge de foreslåede links, hvis du tager dig tiden til at skrive, hvad blogindlæggende omhandler, og hvad de får ud af at følge linket dertil.

Læs med i part 2, hvor vi guider dig til, hvor på din blog du skal placere disse sneeze-sider. Følg os på Facebook, så er du opdateret omkring hvornår der er online.  

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Scroll to Top