Debatten har kørt på mange blogs, Facebook-grupper og andre steder omkring, at virksomhederne i mange situationer ikke ønsker at betale for samarbejdet med bloggere. De vil kun give produkter, og helst så billige produkter som muligt.

virksomheder ikke betale-top

Men hvorfor er det, at virksomhederne ikke ønsker at betale for blogindlæg? I dette indlæg vil vi se på, hvorfor virksomheder ofte siger nej til, at betale for samarbejdet med blogs. Med fokus på ”ofte”, da der findes rigtig mange situationer hvori virksomhederne vælge at betale for samarbejdet.

I slutningen af indlægget vil vi fremsætte en række retningslinjer, overfor både blogs og virksomheder, som kan skabe et bedre samarbejde.

Disclaimer: Jeg driver 4 blogs, som ofte samarbejder med virksomheder indenfor forskellige brancher. Herudover har jeg arbejdet hos både web- og PR-bureauer, og har således haft kontakt med bloggere for en lang række store og små virksomheder de seneste 5 år.

Virksomhederne gider ikke at betale!

Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at dette ikke er korrekt. Der findes rigtig mange virksomheder, som kan se værdi i at samarbejde med bloggere, og derved gerne vil betale for det.

Ser man på problemstillingen fra virksomhedens synspunkt, så er der to elementer som træder i kraft. De driver en virksomhed, og har således altid øje for bundlinjen. Derfor ønsker de at betale så lidt som muligt, for så meget som muligt. Simpelthen fordi, dette skaber bedre resultater på bundlinjen.

Den anden er manglende resultater – både forud og efter samarbejdet. De kan ikke på forhånd få fremsat nogen garanti på resultater, og får sjældent fremsendt tilstrækkelig information omkring evt. resultat af et samarbejde. Eksempelvis er det sjældent, at bloggeren automatisk fremviser besøgstal, målgruppe, forventede interaktion etc. Alt sammen informationer, som virksomhederne har til rådighed ved andre former for ”annoncering”, hvilket er den kasse som bloggeren falder i.

Virksomheden kan eksempelvis have et ønske om besøgende, salg og branding af webshoppen. Kan din blog være med til dette? For hvis du som blogger kan hjælpe med de problemstillinger, som virksomheder har, så er betaling ofte en mulighed.

Bloggerne vil have betaling!

Igen er det vigtigt at understrege, at ikke alle bloggere ønsker betaling. Flere begrundelser kan være hertil f.eks., at bloggeren er ny eller at bloggeren kan se anden gevinst eksempelvis igennem deling på sociale medier (hos virksomheden).

I den anden ende står bloggerne, som ligger et arbejde i jævnligt at opdatere og vedligeholde deres blog og sociale medier, og samtidig har ”byrden” med at anmelde produktet. Derfor vil de gerne have en betaling for det arbejde de udfører for virksomheden, som både skal dække beskatningen ved modtagelsen af produktet samt give en personlig gevinst til bloggeren.

Bloggeren bliver mødt af virksomheder, som ikke vil betale for arbejdet de udfører – og føler at de møder useriøse virksomheder, som gang på gang kommer med dårlige og/eller ukonkrete samarbejdsmuligheder.

Er der en løsningen på problemstillingen?

Havde der været en nem løsning på problemstillingen, så var den allerede blevet indført. Der findes ikke nogen nem løsning på problemstillingen, men dog en række retningslinjer til begge partere, som kan skabe et bedre samarbejde virksomhed og blog imellem.

Til den enkelte blogger

Hvis du ønsker at virksomheden skal tage dig seriøs, og give betaling for udført arbejde, så skal du være professionel i din kontakt til virksomheden. Udarbejd f.eks. data omkring din blog (mediekit), hvor du giver virksomheden basale oplysninger omkring din blog – målegruppe, besøgsmængde, aktivitet etc. Dette kan både udformes for din blog og sociale medier (Facebook giver f.eks. en række dybdegående data).

Herudover skal du være kritisk i din tilgang til udvælgelse af virksomhederne, og kun udvælg virksomheder som du ved, du kan skabe værdi for. Hvordan rammer du deres målgruppe? Hvordan fremviser du deres produkter unikt? etc.

Til den enkelte virksomhedsejer

Ønsker du at samarbejde med blogs, så skal du tage tilgangen til disse seriøs. Blogs er ikke længere små medier, som ønsker at få gratis produkter. Bloggerne udfører et seriøst arbejde, hvor der ofte bruges rigtig mange timer på at opbygge et brand og en loyal base af følgere.

Overvej derfor på forhånd præcis hvilket produkt som passer til bloggeren, og betragt ikke dette i sig selv, som betaling for samarbejdet. Tænk over hvordan du kan skabe værdi for bloggen – både ift. en økonomisk betaling, men ligeså gennem f.eks. længere samarbejde, deling i nyhedsbrev etc. Sæt dig på forhånd ind i, hvad succeskriteriet er for et samarbejde, og fremsætte dette overfor bloggeren. Er det trafik, branding, billedmateriale, indhold til egen blog, nyhedsbrev eller sociale medier?

Nicolaj Nielsen

Mit navn er Nicolaj Nielsen og jeg er den primære skribent her på Unitate. Jeg forsøger med en lang række guides, at lære nye og eksisterende bloggere omkring emner som SEO, WordPress, Design samt diverse optimeringsmuligheder. Læs f.eks. hvordan du laver en blog, hvordan man får styr på SEO samt mange andre guides.

Latest posts by Nicolaj Nielsen (see all)

Vil virksomheder ikke betale for bloggere?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *