Boykot af amerikanske produkter vokser – og alternativerne strømmer til

En voksende bevægelse blandt forbrugere har de seneste måneder sat fokus på en boykot af amerikanske produkter. Det har skabt så stor opmærksomhed, at en Facebook-gruppe dedikeret til emnet nu har rundet imponerende 36.000 medlemmer. Bevægelsen drives af en blanding af politiske, økonomiske og etiske årsager, og interessen for alternative produkter fra andre lande er eksploderet.

Men hvilke alternativer findes der egentlig? Hvis man ønsker at skifte amerikanske produkter ud, er der heldigvis en lang række europæiske og internationale mærker, der kan træde i stedet. Her ser vi nærmere på nogle af de vigtigste erstatninger inden for teknologi, fødevarer, tøj og andre forbrugsvarer.

Teknologi og elektronik

Amerikanske teknologi- og elektronikgiganter dominerer markedet, men der findes stærke konkurrenter fra resten af verden:

• Apple (iPhones, MacBooks, iPads, AirPods, etc.) → Samsung (Sydkorea), Fairphone (Holland), Sony Xperia (Japan)
• Microsoft (Windows, Surface, Xbox, Office 365) → Ubuntu Linux (Global), Sony PlayStation (Japan), Asus (Taiwan)
• Google (Android, Pixel-telefoner, Gmail, YouTube, etc.) → DuckDuckGo (Søgemaskine, USA, men privatlivsfokuseret), ProtonMail (Schweiz)
• Facebook, Instagram, WhatsApp (Meta) → Telegram (Tyskland), Signal (Schweiz), Mastodon (Open-source, decentraliseret)
• Twitter/X (Ejet af Elon Musk) → Mastodon (Open-source, decentraliseret), Bluesky (Decentraliseret socialt netværk)
• Amazon (Onlinehandel, Kindle, AWS, Alexa, Prime Video) → Rakuten (Japan), Allegro (Polen), MercadoLibre (Latinamerika)
• Netflix (Streaming) → Viaplay (Norden), Arte (Frankrig/Tyskland)

Fødevarer og drikkevarer

Mange populære amerikanske fødevaremærker har europæiske og internationale alternativer:

• Coca-Cola (Coca-Cola, Fanta, Sprite, Powerade, etc.) → Schweppes (Storbritannien), Jarritos (Mexico)
• PepsiCo (Pepsi, 7UP, Mountain Dew, Lay’s, Doritos, etc.) → Walkers (Storbritannien), Postobón (Colombia)
• Kellogg’s (Cornflakes, Frosties, Special K, Pringles) → AXA (Sverige), Weetabix (Storbritannien), Jordans (Storbritannien)
• McDonald’s (Fastfood) → Max Burgers (Sverige), Sunset Boulevard (Danmark), Quick (Frankrig)
• Burger King (Fastfood) → Nordsee (Tyskland), Oporto (Australien)
• Heinz (Ketchup, saucer, dressinger) → Bähncke (Danmark), Thomy (Tyskland), Maille (Frankrig)
• Ben & Jerry’s (Is) → Mövenpick (Schweiz), Häagen-Dazs (Frankrig)

Mode og sportstøj

Inden for tøj, sko og sportsudstyr findes mange europæiske mærker, der kan erstatte amerikanske giganter:

• Nike (inklusive Converse & Jordan) → Adidas (Tyskland), Puma (Tyskland), Mizuno (Japan)
• Levi’s (Jeans, tøj) → Nudie Jeans (Sverige), G-Star Raw (Holland)
• Under Armour (Sportswear) → Hummel (Danmark), Craft (Sverige)
• Carhartt (Arbejdstøj & casual tøj) → Blåkläder (Sverige), Fjällräven (Sverige)
• Vans (Skate- og sneakersko) → Veja (Frankrig), Superga (Italien)

Sundhed, finans og dagligvarer

Selv inden for sundhed og dagligvarer er der gode alternativer:

• Visa & Mastercard (Betalingskort) → Dankort (Danmark), UnionPay (Kina)
• Pfizer (Medicin & vacciner) → Novo Nordisk (Danmark), Bayer (Tyskland)
• Colgate (Tandpasta, mundhygiejne) → Zendium (Danmark), Elmex (Schweiz)
• Procter & Gamble (Shampoo, rengøringsmidler, hygiejneprodukter) → Neutral (Danmark), Persil (Tyskland)

Er der en reel effekt?

Spørgsmålet er, om en boykot af amerikanske produkter faktisk har en effekt. På den ene side er USA’s økonomi så stor, at det kræver en massiv global bevægelse for at gøre en reel forskel. På den anden side har vi tidligere set, hvordan forbrugerboikotter kan påvirke virksomheder til at ændre kurs eller justere deres politikker. Hvis intet andet, så viser denne udvikling, at forbrugerne i stigende grad ønsker at have kontrol over, hvor deres penge går hen – og at alternativerne er både mange og konkurrencedygtige.

Vil du være en del af debatten? Så kan du melde dig ind i Facebook-gruppen og dele dine erfaringer med at finde alternativer til amerikanske produkter.