Der er igen begyndt at dukke et velkendt ord op i de danske medier: energikrise.
Flere medier har de seneste dage skrevet om udsigten til en meget dyr vinter, hvor især gas, varme og elektricitet kan komme til at koste danskerne væsentligt mere end sidste år. Samtidig melder energiselskaber om stigende bekymring blandt kunderne.
Det mest opsigtsvækkende tal kommer fra Andel Energi, som vurderer, at en almindelig dansk husstand med gas som primær varmekilde kan ende med en samlet varmeregning, der er to til tre gange højere end sidste vinter.
Det er dog vigtigt at understrege, at der er tale om et skøn – ikke en fast prisprognose. Og der findes også eksperter, som vurderer, at billedet af en ny energikrise bliver tegnet for dramatisk.
Så hvad er egentlig op og ned?
Derfor taler alle pludselig om en ny energikrise
Baggrunden er først og fremmest udviklingen på de internationale energimarkeder.
Krigen og uroen i Mellemøsten har påvirket både olie- og gasmarkedet, og de seneste måneder har priserne bevæget sig markant. Ifølge Jyllands-Postens gennemgang er råolieprisen steget omkring 51 procent, mens gasprisen er steget 177 procent over perioden siden krigens begyndelse.
Samtidig er elpriserne også steget. Det er ikke nødvendigvis fordi Danmark mangler strøm. Danmark producerer en stor del af sin elektricitet fra blandt andet vind og sol, men det danske elmarked er koblet sammen med resten af Europa.
Når gas bliver dyrere i Europa, kan det derfor også påvirke den pris, danske forbrugere betaler for elektricitet.
Det er en vigtig pointe: Man kan godt have masser af dansk vindenergi og stadig opleve en høj elpris.
Varmeregningen kan blive to til tre gange højere
Den mest konkrete advarsel kommer fra Andel Energi.
I en udmelding vurderer selskabet, at en almindelig dansk husstand med gas som primær varmekilde kan få en varmeregning for den kommende vinter, der bliver to til tre gange højere end sidste vinter.
Andel Energi peger især på gaspriserne som en risiko. Omkring 250.000 danske husstande bruger gas som deres primære varmekilde, og højere gaspriser kan derfor ramme direkte på varmeregningen.
Men gassen stopper ikke ved de gasfyrede boliger.
Gasprisen har også betydning for elmarkedet, fordi gas indgår i den europæiske elproduktion. Derfor kan højere gaspriser også være med til at presse elprisen op – og dermed ramme boliger med varmepumper og andre former for elbaseret opvarmning.
Andel Energi oplever samtidig, at kunderne allerede reagerer. I de seneste tre uger har energipriser været det primære emne i knap hver femte henvendelse til selskabets kundeservice. Til sammenligning var det omkring fire procent i samme periode sidste år.
Det er altså ikke kun prognoserne, der har ændret sig. Bekymringen kan allerede mærkes hos forbrugerne.
Men er vi på vej tilbage til 2022?
Det er her, historien bliver mere nuanceret.
Når ordet energikrise bliver brugt, er det svært ikke at tænke tilbage på 2022. Dengang eksploderede priserne på gas og elektricitet, og mange danske familier oplevede pludselig energiregninger, der var langt højere end normalt.
Den situation er ikke nødvendigvis ved at gentage sig.
Andel Energi understreger selv, at prognoserne er forbundet med usikkerhed, og at man forhåbentlig ikke når de ekstreme prisniveauer fra 2022.
Samtidig er der eksperter, som har sat spørgsmålstegn ved den meget alvorlige vurdering.
En professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet har eksempelvis vurderet, at der er tale om en overdrevet bekymring og har advaret mod at konkludere, at høje priser nødvendigvis bliver permanente.
Det er værd at have med, når man læser overskrifter om en kommende “krisevinter”.
Der er en reel prisstigning. Der er også betydelig international uro. Men det er endnu ikke det samme som, at vi med sikkerhed får en ny energikrise på niveau med 2022.
Danmark har faktisk gas på lager
Der er også et andet forhold, som er værd at have med i billedet.
Energistyrelsen oplyser, at de to danske gaslagre pr. 10. september var omkring 78 procent fyldt. Det danske nationale mål for vinteren er 75 procent.
Det betyder ikke, at høje gaspriser er udelukket. Lagerfyldningen siger først og fremmest noget om forsyningssikkerheden – ikke om hvad gassen kommer til at koste.
Men det er en vigtig forskel.
Der kan godt være en dyr vinter uden, at Danmark risikerer at løbe tør for gas.
Energistyrelsen arbejder samtidig med at sikre, at lagerfyldningen holdes på et robust niveau frem mod vinteren.
Det er ikke kun varmen, der kan blive dyrere
Hvis energipriserne holder sig på et højt niveau, kan konsekvenserne brede sig til flere dele af husholdningens økonomi.
El: Højere gaspriser og uro på de europæiske energimarkeder kan presse elpriserne op.
Gas: Husstande med gasfyr er direkte eksponeret over for gasprisen.
Fjernvarme: Her afhænger effekten meget af det enkelte fjernvarmeværk. Nogle værker er mere påvirket af gas, mens andre i højere grad bruger eksempelvis biomasse, affald, overskudsvarme eller elektricitet.
Varmepumper: En varmepumpe bruger elektricitet, og derfor kan høje elpriser også mærkes her. Til gengæld er varmepumper typisk langt mere energieffektive end direkte elvarme.
Brændstof: Olieprisen påvirker benzin og diesel, og de høje oliepriser har allerede sat sig på de danske tankstationer.
Det betyder, at en energikrise ikke nødvendigvis kommer som én stor regning. Den kan i stedet vise sig som mange mindre prisstigninger på tværs af husholdningen.
Hvad kan man selv gøre?
Det gode ved energiforbruget er, at der faktisk er nogle ting, man selv kan påvirke.
Energistyrelsens SparEnergi-platform anbefaler blandt andet at holde boligen omkring 18-20 grader. Ifølge SparEnergi kan én grad lavere temperatur i hele boligen give en besparelse på omkring fem procent på varmeregningen.
Det betyder ikke, at alle skal gå rundt med vinterjakke i stuen.
Men hvis boligen eksempelvis står på 22 grader, kan det være værd at undersøge, om 20 eller 21 grader faktisk er tilstrækkeligt.
1. Sænk temperaturen en smule
Det er et af de mest direkte greb.
En enkelt grad gør måske ikke den store forskel fra dag til dag, men over flere måneder kan effekten blive betydelig.
SparEnergi anbefaler samtidig, at man ikke kommer under omkring 18 grader i boligen på grund af risikoen for fugt og skimmelsvamp.
2. Luft ud kort og effektivt
I stedet for at have vinduer stående på klem i lang tid anbefaler SparEnergi gennemtræk to til tre gange om dagen i omkring fem minutter.
Det giver frisk luft uden at køle boligens vægge og inventar unødigt ned.
Når der luftes ud, er det samtidig en god idé at skrue ned for varmen.
3. Brug radiatorerne rigtigt
Hvis man har radiatorer, bør termostaterne som udgangspunkt stå ens i rummene.
Det giver en mere jævn fordeling af varmen og kan være bedre for både komfort og forbrug.
Har man et rum, der skal være køligere, bør døren holdes lukket, så den varme luft fra resten af boligen ikke hele tiden forsøger at opvarme rummet.
4. Hold øje med forbruget
En af de mest undervurderede måder at spare energi på er ganske enkelt at vide, hvor meget man bruger.
SparEnergi anbefaler at følge varmeforbruget løbende, eksempelvis en gang om måneden.
Det gør det lettere at opdage, hvis forbruget pludselig stiger.
Et uventet højt forbrug kan nemlig skyldes andet end vejret. Det kan eksempelvis være en fejl i varmeanlægget.
5. Lad ikke et tomt hus stå på fuld varme
Hvis boligen står tom i længere tid, kan temperaturen sænkes.
Det samme gælder om natten, hvis boligen og varmesystemet egner sig til det.
Her kan intelligente termostater være en mulighed. De kan automatisk regulere temperaturen efter tidspunktet på dagen eller efter, om man er hjemme.
Det er dog ikke nødvendigt at købe smart-home-udstyr for at spare energi. Den simple version – at skrue lidt ned, når man ikke har brug for varmen – er stadig effektiv.
Skal man allerede nu investere i energirenovering?
Hvis man står over for en dyr vinter, kan det være fristende at begynde at skifte vinduer, isolere loftet eller udskifte hele varmesystemet.
Men her er det værd at skelne mellem de hurtige og de langsigtede løsninger.
At sænke temperaturen eller justere varmeanlægget kan mærkes med det samme.
En efterisolering eller udskiftning af varmekilde kan til gengæld være en større investering, som først skal vurderes ud fra husets alder, isolering, nuværende varmekilde og forventede besparelse.
SparEnergi har derfor værktøjer, hvor boligejere kan indtaste deres adresse og få forslag til energioptimering af netop deres bolig.
Der findes også i 2026 støtteordninger til blandt andet varmepumper og energirenovering, som kan være relevante for boligejere.
Det vigtigste er derfor ikke nødvendigvis at købe den første energiløsning, man får øje på. Det er at finde ud af, hvor huset faktisk bruger energien.
Den billigste kilowatt-time er stadig den, du ikke bruger
Det er en gammel sætning, men den bliver mere relevant, når energipriserne stiger.
Hvis energiprisen bliver højere, bliver hver sparet kilowatt-time samtidig mere værd.
Det gør også de helt almindelige energiråd mere interessante. Ikke fordi danskerne skal tilbage til 2022 og slukke for alt strøm og varme, men fordi små ændringer i en stor bolig over flere måneder kan blive til et mærkbart beløb.
Det kan eksempelvis være:
- lidt lavere temperatur
- kortere og mere effektiv udluftning
- bedre styring af radiatorer og termostater
- mindre varme i rum, der sjældent bruges
- at følge sit forbrug og reagere på pludselige stigninger
- at undersøge isolering og varmeanlæg, hvis forbruget er højt
Energikrisen er reel – men vinterens regning er ikke skrevet endnu
Det er fristende at konkludere, at Danmark står foran en gentagelse af energikrisen fra 2022.
Det er der ikke grundlag for at sige endnu.
Til gengæld er der heller ingen grund til at ignorere udviklingen.
Energipriserne er allerede steget markant. Gasmarkedet er påvirket af international uro, olieprisen er høj, og elmarkedet reagerer på udviklingen i Europa. Samtidig viser både energiselskabernes kundehenvendelser og markedstallene, at situationen ikke bare eksisterer i avisernes overskrifter.
Det store spørgsmål er derfor ikke, om energien bliver dyrere end den kunne have været, men hvor længe de høje priser varer, og hvor meget af stigningen der ender hos den enkelte forbruger.
For den almindelige husstand er den mest fornuftige reaktion derfor ikke nødvendigvis panik.
Det er at kende sit forbrug, undersøge hvor der kan spares, og have lidt luft i økonomien til en vinter, der kan blive dyrere end den seneste.
For måske bliver det ikke en ny energikrise.
Men der er efterhånden gode grunde til at tage vinterens energiregning alvorligt.
