Hvad handler sagen om?
I 2005 udgav Jørgen Leth erindringsbogen Det uperfekte menneske, hvor han blandt meget andet skriver en passage, der lyder:
“Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret.”
Den omtale handler om et forhold til en 17-årig pige i Haiti, datteren af Leths kok. Sætningen vakte stor offentlig debat.
Som konsekvens af kritikken blev Leth fyret som kommentator for Tour de France hos TV 2.
Hvad siger Jørgen Leth selv?
Leth har gentagne gange udtalt, at han ikke fortrød at skrive beskrivelsen, men at han fortrød de “bivirkninger”, den fik.
Han har også udtalt, at sagen fyldte “abnormt meget” i mediedækningen.
Efter kritik blev der foretaget en rettelse med hensyn til alderen på den unge pige — ifølge hans egen fortælling blev hun beskrevet som 17 år i bogen, men senere er der blevet sagt, at hun var 19 år.
Kritik, debat og kontekst
Kritikken har primært handlet om etik, magtforhold, og om hvordan en voksen — særligt en berømt forfatter og kulturperson — beskriver et seksuelt forhold med en person under 18 år. Mange har fundet formuleringen stødende.
Der har også været diskussion om, hvorvidt offentligheden har overset kultur- og tidskontekst (Haiti, Leths ophold dér) og om, hvordan ting blev fremstillet i medierne.
Sagen har også været vendepunkt i debatter om #MeToo, om grænser for memoir og selvbiografi, om hvor meget en forfatter kan “stå ved sine oplevelser”, og om hvordan læsere og medier bør forholde sig til kontroversielle udsagn.
Hvad står tilbage som usikkert eller omdiskuteret
Der er forskel på, hvad der præcis skete — aldersspørgsmålet på den unge pige (17 vs. 19) er blevet omdiskuteret, især i mediegenfortællinger og interviewudgaver.
Der er debat om, om Leths fremstilling i bogen er direkte dokumentation eller mere kunstnerisk beskrivelse med elementer af selvrefleksion og fortællekunst.
Spørgsmålet om, hvor meget samfundet dengang (og nu) var villigt til at acceptere sådan en tekst, og hvordan det påvirker forfatterens virke, hans relationer og hans eftermæle.
Sagen efter Leths død
Jørgen Leth er død, og debatten er genopstået i forbindelse med hans bortgang — både i mindeord og kulturelle analyser.
Flere medier har opsummeret hans udtalelser om, at han aldrig fortrød at have skrevet det, men at han fandt, at offentlighedens reaktion blev for voldsom.
Hvorfor debatten fortsætter at være aktuel
Fordi spørgsmålet om magt, etik og selvbiografisk ansvar stadig er temaer, der interesserer mange — især i kulturelle og kunstneriske kredse.
Fordi offentlighedens opfattelse af, hvad der er acceptabelt, er ændret gennem årene — #MeToo og en bredere bevidsthed om krænkelse og samtykke gør, at fortiden ses med nye øjne.
Fordi Leths værk og hans rolle i dansk kultur var stor, så hans udtalelser, også de kontroversielle, har betydning for, hvordan vi forstår kunstens frihed og ansvar.
Afslutningen
Kokkens datter-passagen er ikke bare en fodnote i Leths forfatterskab — den er blevet et kulturelt referencepunkt for debatter om etik, forfatterskab, samtykke og offentlighedens rolle.
Vi ved med rimelig sikkerhed, at Leth ikke fortrød at skrive passagen, men at han fandt reaktionerne overvældende.
Der er stadig forskellige fortolkninger og usikkerheder, især omkring alderen og intentionerne med beskrivelserne.
I lyset af hans død er det vigtigt at se sagen som en del af hans bredere livs- og karriereværk — ikke kun ét kontroversielt øjeblik, men én af mange dimensioner, der hører med til hans eftermæle.
