Content marketing har længe været et populært begreb, men for mange er det stadig en udfordring at skulle skelne mellem content marketing og brand blogging. De skaber jo begge noget indhold til din hjemmeside, men hvad er egentlig forskellen?
Hvorfor blogge?
At blogge gør det muligt for dig og din virksomhed jævnligt at publicere engagerende indhold, således at I kan skabe en personlig forbindelse med jeres kunder. Dette er en type content, som viser, at I er mere end blot en virksomhed, og at I viser omtanke over for jeres kunder og deres interesser. Metoden er en indgående marketing metode, som vil trække kunder til jeres hjemmeside og fange deres opmærksomhed ved at producere spændende indhold. Typen af indhold, der publiceres, vil også give jer mere kontrol over, hvordan historien om jeres brand fortælles, og hvilken livsstil I gerne vil fremstille.
Dette er en type content, som viser, at I er mere end blot en virksomhed, og at I viser omtanke over for jeres kunder og deres interesser
Content er trods alt indgående marketings livsnerve, så ud fra et digitalt synspunkt gør blogging det muligt at lave løbende indhold, der giver folk en grund til at besøge jeres side. For at øge chancerne for at jeres content konverteres til salg, inkluderer blogposts ofte eksempler på produkter, og sammen med en SEO strategi vil dette føre til øget synlighed på Google – og således kan flere kunder finde jer.
Hvad er så forskellen på blogging og content marketing?
En betydelig forskel på content marketing og blogging er, at content marketing forekommer i en større skala end et enkelt blogpost. Indholdet bruges på en mere integreret vis, hvilket kan hjælpe med at opnå abonnementer og backlinks. Ved at sælge content marketing til nøgleaktører i din industri kan du tiltrække organiske links til din side og bagefter høste belønningerne i form af styrket SEO, brandkendskab og trafik til siden.
Content marketing fremmer typisk ikke din virksomheds produkt direkte, men prøver i stedet at hjælpe og glæde læserne med emner, der støtter produktet, som bliver solgt. Ved at skabe disse ressourcer tilbyder du læserne noget nyttigt, som de har brug for, som på samme tid appellerer til køberen i dem. Målet er at skabe relevant og overbevisende materiale, der fokuserer på købsprocessens forskellige faser, men du bør dog have i mente, at en marketing kampagne kræver meget mere planlægning og omtanke end et blogpost.
Når I laver en content marketing kampagne, er der nogle ting, der skal overvejes, såsom at spørge jer selv: Hvem er det, vi forsøger at nå ud til? Hvordan kan vi opnå succes gennem denne kampagne, og hvad er det, vi ønsker at opnå med dette indhold? Dette vil hjælpe jer på vej til at skabe unikt indhold, der ikke bare ser godt ud, men også konverterer salg. Sørg for, at din virksomhed har lagt sig til rette for god content marketing ved at have tilstrækkeligt med IT udstyr – hos refurb.dk kan du eksempelvis finde genbrugt, miljøvenlig elektronik til gode priser.
Blogging og content marketing er altså to forskellige versioner af branded content, men de er dog ikke gensidigt udelukkende. De er begge vigtige og spiller begge en betydelig rolle i kommunikationen med jeres kunder. Kort opsummeret kan man sige, at blogging forsøger at vise virksomhedens personlighed, hvor content marketing på i højere grad forsøger at skabe et behov gennem nyttig information.