Knyt din Instagram til din blogs Facebook-side

Søndagstips #3_2

Når man opretter sin Instagram-profil, så er det nemt at koble denne sammen med sin Facebook-profil. Har du allerede Facebook app’en på din mobil, hvor du er logget ind, så tager det kun få sekunder. Dette betyder, at du kan dele dine Instagram billeder med dine venner og bekendte på din egen tidslinje – men du kan også dele disse med din blogs følgere?

Hent gratis e-bog » Instagram for bloggere (Tips til flere følgere)

De fleste bloggere har en Facebook side til deres blog, hvor de f.eks. deler deres blogindlæg med deres læsere. Men hvorfor ikke også dele dine Instagram billeder? Det er ikke i alle situationer vi råder folk til, at koble sine forskellige sociale medie profiler sammen, men det har nogle åbenlyse fordele.

Fordele ved at koble Instagram og Facebook sammen..

  • Naturligt flere billeder på din Facebook side.
  • Flere følgere på din Instagram-profil.
  • Tidssparende (uploade billedet til flere profiler).
  • Giver dig en diversificeret Facebook side.

Før Facebook opkøbte Instagram, ville vi ikke råde folk til, at knytte deres Instagram blog profil samme med deres Facebook blog side – men det har nu ændret sig. Derfor anbefaler vi alle bloggere at gøre dette.

Sådan kobler du profilerne sammen

1. Sørg for at du er logget på Facebook samt Facebook Pages.

2. Login på Instagram og gå til din profil side.

3. Fra denne side trykker du på Indstillinger (højre hjørne).

4. Længere ned på listen der kommer frem, vil du under indstillinger se indstillinger for deling.

5. Vælg herunder i Facebook

1 indstillinger for deling + 2 Under indstillinger vælges Facebook

6. Vælg herefter del på tidslinje, hvorefter du vil blive fremvist følgende side. Her kan du allerede se, at den er tilknyttet din egen personlige tidslinje. Underneden kan du se de forskellige sider, som du er admin på.

3 Fremvises de sider, som du har mulighed for at tilknytte Instagram til

Hvor meget skal du så gøre ud af dette? Du skal selvfølgelig ikke uploade alle dine billeder, men være en smule selektiv i blandt disse. Din tilstedeværelse på de sociale medier er ikke ens, og dette er ofte grunden til, at folk følger dig forskellige steder. Benyt denne sammenkobling til, at fremvise forskelligheden imellem dine sociale profiler og promovere dem.

Bonus info: Tidligere var hashtags ikke en mulighed på Facebook, men dette kan nu lade sig gøre. Hashtag er ikke lige så benyttet på Facebook som Instagram, men vil stadig være fordelagtigt at gøre brug af.

Hvorfor virker det ikke? Virker denne teknik ikke for dig, så skal du tjekke at du er admin for den Facebook-side, som du ønsker at poste billederne til. Hvis dette ikke løser problemet, så skal du logge ud af alle Facebook apps og Instagram. Afslutningsvist vil en re-installation af alle apps være en mulighed. 

Har du tilknyttet din Instagram til din blogs Facebook side, så lad os vide, hvordan du gør brug af dette. 

 

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Scroll to Top