Frøken Overspringshandlings nye plakat

Da vi kontaktede Frøken Overspringshandling for at høre om hun var interesseret i et samarbejde med Sumopix.com, var hun hurtig til at springe til. Hun havde nemlig den perfekte ide, som de kunne hjælpe med at føre ud i virkeligheden – nemlig en Instagram-plakat. Læs med her og hør om Frøken Overspringshandlings blog, Instagram-plakaten og om at få 140 forskellige billeder til at ende ud med et have et samlet, enkelt udtryk.

Frøken Overspringshandling – kort og godt

Frøken Overspringshandlings hjem er en afspejling af hvad der er at finde på hendes blog – begge steder kan man finde både gammelt og nyt, DIY-projekter og loppefund, men den gennemgående stil beskriver hun som ”nordisk moderne minimalisme og et råt industrielt look – men som stadig er hyggeligt”. Så det er en blog, hvor man altid kan finde inspiration til indretning og hjemmelavede projekter, som gør ens hjem lidt mere hyggeligt og stilet. ”Min blog handler lige så meget om, at give læsere inspiration om datidens og nutidens designere, samt skildre tidens trends og tendenser indenfor interiør”.

Instagram-plakaten

1-sumopix-002

Det skildrer Instagram-plakaten meget godt, for det er netop et forholdsvist nyt fænomen, som Frøken Overspringshandling opdagede var stort i USA, men som de danske plakatudbydere endnu ikke havde hørt om eller udbød på deres hjemmesider. Men med lidt hjælp fra Printsgram, et online program til opsætning af Instagram-billeder, lykkedes det at skabe en Instragram-plakat og oplevelsen med SUMOpix var kun positiv: ”De har leveret en super fin service og et meget flot produkt i virkelig gode farver og kvalitet. Fra jeg bestilte plakaten, til den blev sendt af sted, gik der under et døgn, hvilket jeg syntes er meget flot. Det er virkelig en super service de yder, ved bl.a. også at gennemgå billederne manuelt før de sendes til tryk. Hjemmesiden er desuden nem og hurtig at arbejde med. Designmæssigt er jeg virkelig også begejstret for plakatens grafiske, tidssvarende og enkle look – også selvom der sker 140 forskellige ting”., og det er her SUMOpix kom ind i billedet. ”Jeg havde længe tænkt på, at få lavet en plakat med mine Instagram-billeder, så da jeg fik tilbuddet om at teste SUMOpix produkter, var der ingen tvivl om, hvordan den mulighed skulle benyttes”.

Bloggerens blogging-tips

Frøken Overspringshandling er en del af Bloggers Delight-netværket og en erfaren blogger, men selv om hun har skabt en virkelig god og inspirerende blog, har det taget tid at bygge op. Som nyopstartet blogger kan der gå et stykke tid før man har en fast læserbase, så det kan være hårdt at komme i gang med blogging. ”Bliv ved med at blogge, selvom du i den lange start kun har 10 læsere. Lige pludselig har man et arkiv og et væld af kategorier, som rigtig mange synes er spændende at bladre i”. Når det kommer til sponsorerede indlæg, er der også blog-tips at hente: ”Tak ja til at teste produkter, som du selv føler, at du kan stå inde for. På den måde er du både troværdig overfor dine læsere, men bestemt også over for den samarbejdspartner du har indgået aftale med. Som læser er det meget sjovere og langt mere interessant, hvis der i blogindlægget er sat et personligt præg på produktet og hvis der er sørget for fine billeder”.

Og til slut for i Frøken Overspringshandlings bedste blogging-tip: ”Vær alternativ, troværdig, opfindsom og blog om ting du synes er spændende og fang nye læsere på den måde – ellers kommer alle blogs til at handle om det samme. Blog for dig selv og ikke for andres skyld”.

Er du blevet inspireret af Frøken Overspringshandling? Hvis du er, så kontakt os, så finder vi ud af et samarbejde, så du også kan samle alle dine bedste øjeblikket fra Instagram på én plakat.

1 thought on “Frøken Overspringshandlings nye plakat”

  1. Pingback: Interview med Compell | Frøken Overspringshandling

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Scroll to Top