Retningslinjer fra Forbrugerombudsmanden – ”skjult reklame på blogs”

Der har længe været tale omkring, at Forbrugerombudsmanden på et tidspunkt ville komme med retningslinjer omkring samarbejde imellem virksomheder og blogs. Det har været et voksende felt uden regler, hvilket i perioder har resulteret i en del ”skjult” reklame, hvilket har skabt debatten omkring nødvendigheden af regler på området.

Alle retningslinjerne fra Forbrugerombudsmanden er blot et forsøg på, at fremvise specifikt hvordan, bloggere skal/kan forholde sig til markedsføringslovens § 4, som omhandler skjult reklame. Desværre er disse retningslinjer ikke særlig gennemførte og kan skabe problemer. Læs med herunder hvor vi gennemgår reglerne samt faldgrupperne.

Retningslinger-top

Kort og godt kan man sige, at når der sker en aftale imellem virksomheden og bloggen, f.eks. ved at virksomheden skriver til bloggeren for at høre, om denne vil anmelde et produkt, så er der tale om reklame. Dette er ikke nyt, og de fleste vil formentlig være enige i, at det på den ene eller anden måde, skal fremgå af indlægget. Hvad der er nyt, er de retningslinjer som fremsætter hvordan en blogger kan/skal agere herefter.

Skærmbillede 2015-09-17 kl. 09.06.09

Kilde: Forbrugerombudsmanden. 

Herudover fremsættes der også fokus på, at selvom der ikke er en skriftlig aftale imellem virksomheden og bloggeren, så vil der i mange tilfælde stadig være tale om reklame, da der er en stiltiende aftale imellem begge parter omkring, at der bliver skrevet omkring produktet. Er din blog bygget 100% bygget omkring anmelder delen, f.eks. indenfor ét bestemt område, så vil man i visse tilfælde ikke falde under disse retningslinjer (jf. afsnittet i skærmbilledet herunder).

Skærmbillede 2015-09-17 kl. 08.26.30

Kilde: Forbrugerombudsmanden. 

Sådan skal du fremvise, at der er tale om reklame

Du skal i samme størrelse som overskriften gøre det klart, at der er tale om en raklame. Dette skal gøres med teksten ”Reklame”, ”Annonce”, ”Betalt indlæg”, ”Sponsoreret indlæg”. Dette er således de eneste som ifl. Forbrugerombudsmanden bliver godkendt, og de normale sætninger som ”kan indeholde affiliatelinks”, ”i samarbejde med virksomheden” etc. er således ikke af den ”godkendte” type.

Henvender bloggen sig helt eller delvist til børn/unge, så er det ifl. Forbrugerombudsmanden kun ”Reklame” og ”Dette indlæg er betalt af X”, som opfylder disse retningslinjer tilstrækkeligt.

Det er virksomheden såvel som bloggeren som har ansvaret herfor. Vil du læse den officielle udmelding fra Forbrugerombudsmanden, så kan du læse den lige her.

Er dette den rigtige løsning

Det er meget positivt, at der endelig kommer retningslinjerne fra Forbrugerombudsmanden, men blot ærgerligt, at disse ikke er gennemførte og tager udgangspunkt i den virkelige verden.

Det åbenlyse budskab er fint, at man ikke skal skjule, når der er en aftale imellem virksomheden og bloggeren, og noget som en del bloggere allerede overholder. Bliver man kontaktet af en virksomhed, som gerne vil have anmeldt et produkt på ens blog, eller er der på anden måde en aftale herom, så skal dette tydeligt fremgå af blogindlægget.

Denne tekst skal fremgå tydeligt, men at kræve at dette skal fremgå i samme størrelse som overskriften, er for vores vedkommende en mærkelig udmelding. Selvfølgelig skal teksten være læselig, men en synliggjort tekst med kursiv/fed-tekst i selve indlægget, burde være nok.

Vi er af den opfattelse, at der allerede er opstået en kutyme blandt bloggere for, hvor denne tekst står og hvad denne tekst indeholder, samtidig med, at læserne er blevet oplært omkring dette ligeså. Ifl. Forbrugerombudsmanden skulle et voksent menneske således ikke kunne forstå, at der er tale om ”reklame”, når der afslutningsvist er skrevet teksten ”jeg har modtaget produktet fra virksomheden, men indlægget indeholder mine egne ord og meninger”.

Hvad der ligeså mangler i dette indlæg er information omkring affiliate, som ikke tydeligt fremgår af retningslinjerne. Når der snakkes affilaite er der tale om en mere automatiseret proces ift. indtjening, som selvfølgelig også skal synliggøres, men at kræve at de førnævnte ord benyttes, vil ofte ikke være særlig anvendeligt, da disse er påtænkt samarbejde omkring produktanmeldelser, og slet ikke er brugbare ved almindelige affilaite indlæg. Eksempel:

Jane fra Madbanditten.dk udgiver en opskrift, hvori hun ved ingredienslisten benytter affiliate-links i en række af produkterne. Disse indlæg skal nu markeres med f.eks. Annonce, i samme størrelse som overskriften. Hvordan vil en læser forstå dette? Vil de se det som, at der er en virksomhed der har betalt hende for at skrive det indlæg? Hvilken virksomhed er det – dem der står for mandelmel, kokosmel eller de andre produkter?

Fra vores synspunkt vil det kun skabe forvirring, og en læser vil være langt værre stillet end den eksisterende tekst (”Opskriften indeholder affiliatelinks. Læs mere her: Madbandittens reklamepolitik”), som nemt henviser læseren til et sted på siden, hvoraf man kan læse omkring hendes reklamepolitik samt brugen af affilaite-links.

Hvad er din mening omkring retningslinjerne? Og vigtigst, vil du følge dem?

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Scroll to Top