Vigtigheden af Google Search Console

Det er ekstremt vigtigt at du har opsat Google Search Console (tidligere Google Webmaster Tool) for din blog, da du herigennem får et hav af vigtige oplysninger omkring din blog. Disse oplysninger kan du f.eks. bruge til, at gøre din blog endnu bedre samt få flere besøgende fra søgemaskinerne (læs mere omkring dette emne her).

Men udover disse vigtige oplysninger, så giver Google dig også informationer omkring en række fejl på din blog, som kan være permanent ødelæggende for din blog, hvis disses ikke fikses.

Læs mere » Teknik for bloggere

Nogle af de almindelige fejl som kan fremgå af Google Search Console fremgår herunder, og er fejl som hurtigt kan rette, når blot du er bevidst omkring deres tilstedeværelse.

  1. 404-fejl. Dette er sider på din blog, som tidligere har haft indhold, men som ikke længere eksisterer. Både overfor besøgende og søgemaskinerne kan dette være et problem, og det er derfor vigtigt at få disse URL’er redirectet til de korrekte sider.
  2. 500 server fejl. Dette er i situationer hvor der et server-problem, hvilket således påvirker ydelsen af din blog, og i værste tilfælde kan denne ikke tilgås. Opleves disse i høj grad, så vil dine læsere konstant have problemer med at tilgå din blog, og det kan være en nødvendig at skifte udbyder.
  3. HTML-forbedringer. Google Search Console fremviser situationer, hvor du har identiske side titler eller meta beskrivelse, hvilket hurtigt kan nedsætte den trafik du får fra søgemaskinerne.
  4. Sitemap problemer. Du får oplyst hvorvidt der er fejl med dit sitemap samt, hvor mange URL’er derfra, som er blevet indekseret. Dette kan hurtigt påvirke indeksering af dine blogindlæg, og herved mindske trafikken dertil.
  5. txt. Der findes plugins som kan ændre i denne fil, hvilket kan være kritisk, da det helt kan afholde søgemaskinerne fra at læse din blog.

Men udover disse fejl, så vil Google også oplysninger dig omkring en række kritiske elementer som f.eks. hvis de mener du laver unaturlig SEO, hvis din blog er blevet hacket samt meget andet. Alle oplysninger, som du ikke nødvendigvis ikke ville være bevidst omkring, hvis ikke du havde haft Google Search Console opsat for din blog.

1 Besked fra Google Search Console

Moralen af historien: Har du endnu ikke opsat Google Search Console på din blog, så er det vigtigt at du får det gjort hurtigt. Igennem vores guide kan dette hurtigt gøres, og kræver kun minimal viden omring kodning.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Scroll to Top