Sådan forbedrer du din CTR og får flere besøgende

Forbedre CTR-2

De fleste bloggere modtager en fin mængde trafik fra søgemaskiner som Google, og de fleste har også stiftet bekendtskab med SEO som et middel til, at få en højere placering – i håb om flere besøgende. I dette indlæg vil vi se på, hvordan du kan få flere besøgende uden at forbedre dine ranks ved, at have fokus på at forbedre din CTR (Click Through Rate/Klikrate).

En placering på resultatlisten betyder ikke mere trafik, og ofte er det sammensætningen af en masse små elementer som gør, at folk rent faktisk vælger at trykke på dit blogindlæg. Herunder har vi samlet en række råd til, hvordan du kan forbedre din CTR på resultatlisterne for, at modtage flere besøgende.

1 Se din CTR i Google Webmaster Tool
Af Google Webmaster Tool kan du se, hvilke søgeord der modtager trafik samt hvad deres CTR er. Kort sagt, hvor mange af det totale antal søgende, har valgt at klikke på dit søgeresultat fremfor de andre.

Page title og meta beskrivelse

De tips som fremkommer herunder, vil primært kunne benyttes på page title og meta beskrivelse, som er de informationer som fremgår af resultatlisten på Google (jf. billedet herunder).2 page title og meta beskrivelse

Har du endnu ikke mulighed for, at indtaste disse oplysninger på din blog, så kan du på en WordPress blog benytte pluginnet Yoast (læs vores guide her).

No.1 : Skab dig et brand

Når du opbygger et brand, og gerne et brand som folk forbinder med et specifikt emne, så vil du have en fordel når valget står imellem din blog og et andet søgeresultat. Sørg således for, at du nævner dit brand (+ evt. ”slogan”) i din meta beskrivelse og page title.

At skabe et brand kan tage tid, men vil ofte være tiden værd, da folk har præference for brands på søgemaskinerne. Du har allerede fået et brand overfor søgemaskinerne, da eksempelvis søgemaskinen Google igennem din online signaler, har en opfattelse af hvad din blog omhandler. Dette kan du tjekke ved at søge på dit blognavn.

3 Dit brand på Google
Vil du styrke måde hvorpå Google ser din blog, så kan du læse mere omkring optimering af forsiden her.

No. 2: Korrekt benyttelse af søgeord

Igennem en søgeordsanalyse kan du finde ud af, præcist hvilket hovedord dit blogindlæg skal ”ramme” på Google. Det gælder selvfølgelig om at benytte disse korrekt i din page tile og meta beskrivelse for, at folk hurtigt kan genkende det ord de har søgt efter. Denne genkendelse vil få de søgende til, oftere at klikke på dit søgeresultat.

Endnu vigtigere, så kan du se hvilke tillægsord folk søger efter. Hvis du opfindsomt kan få disse implementeret i din page title eller meta beskrivelse, så vil dette også gavne din CTR, da folk kan ”finde” det søgeord de har søgt efter (dette gavner endvidere din blogs SEO).

No. 3: Den korrekte URL

URL’en på dine enkelt blogindlæg er også en vigtig faktor, og fremgår som billedet fremvist øverst, også af resultatlisten. Igen skal du især være opmærksom på informationerne fra din søgeordsanalyse (hovedord og tillægsord). Blikfang er ligeledes en mulighed, når du vælger den korrekte URL.

Benyt endvidere følgende tips:

  1. Sørg for at du har valgt den korrekte URL-struktur/permalinks (se billedet herunder)
  2. Benyt søgeord og tillægsord fra din søgeordsanalyse
  3. URL’en må gerne være kort og med værdiful information
  4. Glem alle ekstra ord som f.eks. og, i, har etc. (/hvad-er-den-korrekte-url-struktur-og-hvordan-laver-du-den = /korrekt-url-struktur-saadan)

4 Vælg korrekt permalinks i WordPress

Sådan kan du analysere på din CTR

Vi har allerede i starten af dette indlæg fremvist, hvordan du igennem Google Webmaster Tool kan se din nuværende blogsindlægs CTR. Vil du lære mere omkring CTR analyse, så har Nicolaj skrevet en e-bog, som indeholder svaret på dette (Find ”Google Analytics for bloggere” her)

Læs også følgende artikler

2 thoughts on “Sådan forbedrer du din CTR og får flere besøgende”

  1. Super fint indlæg!
    Tipsene er helt klart brugbare.
    En ting som man også kan gøre ved sin Title i søgeresultaterne, er at tilføje pile, stjerner og lignende. Disse har i rigtig mange tilfælde også en positiv virkning. Man skal dog passe på med at bruge dette for meget, da det let kan virke overdrevet, og skabe mistro til linket.

    Et nyt tiltag som Google også er kommet med indenfor det seneste stykke tid, er muligheden for at bruge Apple emojis. Man kan altså tilføje nogle smileys og figurer til sin title, som dog så kun kan ses fra apple enheder. Dette kan hvis det bliver benyttet rigtigt, helt sikkert også give en positiv effekt!

    1. Hej Christoffer

      Det er et tips som helt sikkert kan benytte af nogle, jeg vil dog mene at man skal passe rigtig meget på. Har af flere omgange set virksomheder benytte denne strategi med det resultat, at Google automatisk har valgt at ændre i deres page title. Var i klar over , at de havde indført Apple Emojis – ved du hvad der sker, hvis man ikke ser page titlen fra en apple-enhed?

      /Malene

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Scroll to Top