(For virksomhederne) 5 tegn på at en blog er succesfuld

1: Lange indlæg med noget at sige

Indholdet på bloggen er en god indikator for, hvor succesfuld en blog er. En typisk myte omkring internettet er at tekst skal være så kort som muligt, så folk kan overskue at læse det – læserne vil have information og de vil have det hurtigt. Men undersøgelser har vist at det modsatte rent faktisk er tilfældet og at vi alle rent faktisk har en tendens til, at læse mere på nettet end vi ville gøre i en helt almindelig avis. Gode bloggere har forstået dette, og er ikke bange for at udgive længere indlæg, hvis de har noget at sige. De længere indlæg bliver ofte også mere personlige, og bloggerne deler ofte ud af egne hverdagshistorier og erfaringer. Det gør at der bliver skabt et tættere forhold mellem bloggeren og læserne, hvilket værdifuldt for din virksomhed ved promovering af dit brand igennem bloggere.

Ud over lange indlæg er det også en god indikator hvis bloggeren har tænkt over overskrifter, og om disse er søgemaskineoptimeret. Hvis de er, vil det betyde mere trafik på bloggen og dermed flere følgere og potentielle kunder for din virksomhed.

2: En konkret blog med en klar målgruppe

shutterstock_96659512En blog, som er interessant at læse er også en blog, der har et formål. Det er en blog, som på en eller anden måde, får besvaret et spørgsmål eller en problemstilling som læseren besidder. Et spørgsmål kan for eksempel være: Hvordan kan jeg style de nye moderne bukser med blomsterprint til hverdag? Her kan læseren søge svar på modeblogs og finde inspiration til nye muligheder indenfor påklædning. Det kan også være en helt almindelig hverdagsaften hvor mangler inspiration til aftensmaden, og finder inspiration igennem en nem og lækker opskrift på en madblog.

De gode og succesfulde blogs er også dem, der holder sig til ét emne og skriver om dette meget fokuseret. For eksempel hvis man har en madblog, skriver man ikke lige pludselig indlæg om dansk politik, og hvis man har en DIY-blog, så forvirrer man ikke læserne med indlæg om elektronik og gadgets. På den måde får man en meget definerbar målgruppe, der går efter specifikt indhold, og det gør det også nemmere for din virksomhed at vælge en blog som passer på din målgruppe.

3: En tydelig blog-personlighed og et genkendeligt brand

En succesfuld blog er kendetegnet ved at den netop har kendetegn. Det er vigtigt at der er en gennemgående skrivestil, et genkendeligt design og layout og en stil som man kan huske. Et genkendeligt brand giver en mere personlig blog, idet bloggeren med sin egen stil sætter sit helt eget præg på siden. Det gør det lettere for læserne at identificere sig med bloggeren, da de føler de kender bloggeren bedre.

Efter at have blogget i et stykke tid, vil bloggeren også have en vis ekspertise inden for området, eller vil i hvert fald blive opfattet som ekspert af mange. Det kan for eksempel være en modeblogger, der har udgivet indlæg i årevis om personlig stil og mode. Læserne søger råd og inspiration til outfits ved denne blogger, fordi hun konsekvent gennem årene har udvist en god stil, og givet gode tips. Jo længere tid en blog har eksisteret, jo bedre vil bloggen blive opfattet, af både læsere og af Google.

4: Indlæg udgives regelmæssigt

shutterstock_122391511Det er dog ikke nok at en blog har eksisteret i flere år, der skal også løbende være blevet udgivet nye indlæg. Som professionel blogger skal man helt op og blogge en gang om dagen – og helst flere gange, hvis bloggen har flere tusinde læsere.

Afhængig af hvilket overordnet emne bloggen har, kan dette tal variere. Som blogger for en virksomhed kan det være nok med to til tre indlæg om ugen, hvorimod en mode- og livsstilsblogger gerne må have flere indlæg om dagen, selvfølgelig af varierende længde.

En anden grund til at en succesfuld blog udgiver indlæg regelmæssig er at jo flere indlæg der laves, jo flere besøgende har bloggen. Man kan derfor med en vis sikkerhed se på antal indlæg og ud fra det antage hvor mange besøgende en blog har.

5: En stor og stadig voksende læserskare

shutterstock_114250834En succesfuld blog har mange læsere, og vil stadig få nye løbende. Det kan for eksempel ske ved at det indhold bloggen har, er så godt, at andre har lyst til at dele og like det, og på den måde gøre nye mennesker opmærksomme på bloggen.

Hvis bloggeren er en del af et blogger-netværk, er dette også et kvalitetsstempel. Bloggen skal have en hvis kvalitet for at være med, og det er også en måde at få nye følgere på. Så alt i alt er det en god blog for en virksomhed at få fat i, især hvis der hele tiden kommer nye læsere til bloggen.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Scroll to Top