Selvom din blog ikke er verdensomspændende, så kan det stadig være en god ide at opretholde en god sikkerhed. Vi har tidligere skrevet omkring, hvordan man opretholder en god WordPress sikkerhed. For selvom din blog er lille, endda helt ny, så kan hackere være på udkig efter en vej ind.
Der findes flere plug-ins som kan hjælpe dig med, at opretholde sikkerheden på din blog. En af de plug-ins som vi selv bruger på alle vores blogs, er Wordfence. Wordfence er et sikkerheds plug-in, som konstant holder øje med din blog – og særligt når du ikke har tiden til dette.
Med den rigtige opsætning af Wordfence kan du læne dig en smule (mere) tilbage! Der er selvfølgelig ikke noget plug-in (eller andet udstyr), som kan gøre din blog 100% sikker – men med Wordfence er du lidt tættere på.
Tre grunde til at vi benytter Wordfence:
1. Der er konstant opdateringer således, du altid har et plug-in der virker. Du skal blot selv huske at opdatere Wordfence eller opsætte automatisk opdatering.
2. Du modtager jævnligt e-mails med en oversigt over, hvordan det står til med din blog (se længere nede).
3. Wordfence ”lukker” folk ude som forsøger at komme ind på din blog, uden at have rettighederne til dette. Dette sker automatisk.
Særligt den ugentlig/månedlige e-mail fra Wordfence, som du selv bestemmer om du vil modtage, giver en god indsigt i din hjemmeside. Heri kan vi f.eks. se hvilke lande/IP’er som er blevet blokeret, da de har forsøgt at tilegne sig adgang til Unitate.dk (se billedet herover).
I samme e-mail kan vi få oplyst, hvilke filer der seneste er blevet ændret på din blog. Selvom dette kan være teknisk, er det nemt at holde øje med, om der fremgår filer som ikke er tilknyttet dine seneste opdaterede plug-ins.
Du vil også opleve at Wordfence jævnligt scanner din blog, og fremviser eventuelle fejl. På denne måde vil du hurtigt opdage, hvis der er noget kritisk galt med din blog – f.eks. hvis et plug-in skaber problemer eller folk forsøger at tilegne sig adgang igennem fejlagtige kode etc.. Det er ikke altid nemt at forstå hvordan disse fejl opstår, men igennem en hurtig Google-søgning kan man nemt se hvorvidt, dette blot er en almindelig fejl, eller noget man skal tage hånd omkring.
En anden måde vi bruger til at se, hvis der sker noget ”forkert” med vores blogs, er igennem løbende tracking af Google ranking. Igennem Accuranker får vi dagligt et overblik over, hvordan vores placeringer på Google udvikler sig. Sker der store fald, fra dag til dag, er det ofte grundet problemer med bloggen.