God søvn er vigtigt for at kunne fokusere og arbejde effektivt

Noget af det allervigtigste for en god sundhed er en god nats søvn. Er man ikke udhvilet, kan man ikke præstere lige så meget, som hvis man har fået nok søvn. Mange danskere er ramt af søvnproblemer, men de færreste ved, hvor farligt det kan være, når man ikke får nok søvn. Får du nok søvn, og har du forudsætningerne for en god søvn? Kaffe inden sengetid er et ”no go”, men den perfekte dobbeltseng skaber måske de helt rigtige rammer for den gode nattesøvn.

Skab de helt rigtige forudsætninger for en god søvn

Der er en masse ting, der spiller ind på, om du får en god nattesøvn eller ej. Her kommer nogle gode råd til en bedre nattesøvn. De fleste ved at koffein inden sengetid er en dårlig ide, hvis man gerne vil falde hurtigt i søvn. Men vidste du, at man faktisk burde undgå alle former for koffeinholdige drikke allerede fra kl.17? Det er også vigtigt, at du hverken er sulten eller for mæt, når du lægger dig i sengen.

Kroppen og dit indre ur elsker rutiner. Gå derfor i seng på samme tid hver aften, og stå op på samme tid hver morgen. For at hjernen udskiller de hormoner der gør at man bliver træt, er det vigtigt at der er mørkt og en god moderat temperatur i soveværelset. På den måde skaber du de bedste forudsætninger for en god søvn.

Det er også rigtig vigtigt, at du ikke tager dine bekymringer med i seng. Det er virkelig noget, der kan gøre dig søvnløs. Et godt råd vil være at have en notesbog ved sengen, hvor du skriver det op der bekymrer dig, eller de ting du skal huske. Så ligger du ikke søvnløs, fordi du er bange for at glemme noget. Og bekymringerne er kommet lidt på afstand på den måde.

De ydre omstændigheder gør en stor forskel

Vi har været lidt inde på det, men et køligt og mørkt rum er virkelig vigtigt, for at skabe de rette forudsætninger for en god nattesøvn. Noget andet er en god seng. Den skal hverken være for hård eller for blød. Hvordan finder man så den rette seng? Hvad enten du skal købe en enkelt seng eller en dobbeltseng, er det vigtigt at du har prøvet den inden. Så gå ind i en butik og prøv flere forskellige dobbeltsenge.

Dobbeltsenge fås enten som en hel stor dobbeltseng eller to senge med en fælles topmadras. Der er mange muligheder, og ofte kan dig og din partner vælge forskellige hårdheder og så få en fælles topmadras. På den måde får begge præcis den dobbeltseng, der passer til sit eget behov. Så er fundamentet for en god nattesøvn i hvert fald lagt. En anden vigtig ting er, at der ikke skal være for mange farver eller andre forstyrrende elementer i soveværelset. Hold det i kolde toner, og så enkelt i indretningen som muligt. Så skaber du de allerbedste rammer for den gode nattesøvn.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Scroll to Top