Fiverr guide: Sådan benytter du Fiverr

Fiverr er en markedsplads, hvorigennem folk tilbyder deres evner til kun 5$. Herudover har du muligheden for at tilkøbe ydelser, således prisen bliver højere, men som udgangspunkt er prisen altid 5$. Læs vores Fiverr guide og oplev alle de mange muligheder

Fiverr guide - top

Men hvad er det så helt bestemt, der bliver tilbud på Fiverr og hvorfor er det at du skal bruge tjenesten? Helt simpelt, så skal du bruge Fiverr fordi det er nemmere at få eksperterne til at lave det de kan, imens du selv fokuserer på hvad du kan. I forhold til hvad du kan købe igennem Fiverr, så er der næsten ingen begrænsninger – men for de fleste bloggere vil følgende være relevant.

  1. Logodesign
  2. Videoproduktion
  3. Infographics
  4. Social medie grafik
  5. Kodning/tilrettelser af blog
  6. Visitkort design

Står du således og mangler et logo til din blog, et coverfoto til din Facebook-side, tekniske rettelser udført i koden eller noget helt andet, så kan Fiverr være en billig og nem løsning.

Læs mere » Derfor er det vigtigt at have et logo

Herunder har vi sammensat en guide til, hvordan du benytter Fiverr til alle de førnævnte områder.

Sådan benytter du Fiverr til din blog

Ved at besøge Fiverr.com kan du allerede fra forsiden indtaste din søgning for, at finde præcis det som du er på udkig efter. Direkte fra forsiden kan du også finde inspiration til, hvad folk udbyder på Fiverr – gennemgå denne for, at få en ide omkring dine muligheder.

1 Fiverr forside

Når du har fundet den helt rette til din opgave, så kan du på bestillingssiden vælge basis-opgaven samt tilvælge en række ekstra ydelser. Disse ekstra ydelser kan f.eks. være at få leveret produktet hurtigt, få den oprindelige PSD-fil samt meget andet.

2 - Fiverr valgmuligheder
Eksempel på logodesign. Her har du mulighed for at vælge basis-ydelsen (“Order Now”) eller tilvælge f.eks. 1-dags levering, psd-filen og meget andet.

 

Inden du bestiller er det vigtigt, at du læser hvad der står under billedet. Herunder bliver du oplyst omkring selve opgaven – f.eks. hvad der bliver krævet af dig, hvad du kan forvente af resultat etc. Når du har bestilt og betalt, så vil du igennem Fiverr få en besked direkte fra sælgeren, hvori information omkring påkrævet oplysninger fra dig ligeså fremgår.

3 - oplysninger til Fiverr

Så snart de sidste informationer er fremsendt, så er der intet andet at gøre, end at vente på det endelige resultat. Du vil i de fleste situationer have mulighed for, at fremsende tilrettelser til resultatet, hvis dette ikke overholder dine forventninger.

Tips til at benytte Fiverr

Fiverr kan nogle gange fremstå, som værende for godt til at være sandt. Og dette kan sagtens være tilfældet. Derfor har vi herunder samlet en række tips til, at give dig den bedste oplevelse med brugen af Fiverr.

No. 1: Overvej at bruge mere end 5$. Ofte kommer den største værdi ved, at bruge de ekstra ydelser som der bliver tilbudt.

No. 2: Tjek altid leveringstiden. Leveringstiden svinger meget, så tjek hvor længe denne er for de enkelte opgaver. Tjek endvidere, hvor mange opgaver personen har i kø (dvs. uløste opgaver).

No. 3: Tjek gerne alle mulighederne på forhånd. Tjek på forhånd at de ekstra ydelser der er, er relevante for dig for, at opnå det perfekte endelige resultat.

No. 4: Kontakt sælgeren på forhånd. Er du ikke sikker på resultat eller om opgaven passer præcis til dig, så kan du de kontaktes på forhånd.

No. 5: Tjek kommentarsektionen. Nederst på siden finder du en kommentarsektion, hvor du hurtigt kan få et overblik over andres oplevelse med præcis denne opgave.

No. 6: Fremsend gerne inspiration. Jo mere der er at gå efter, jo tættere vil det endelige resultat være på dine ønsker. Forvent ikke at personen kan skabe det perfekte resultat uden en rettesnor.

No. 7: Vær ikke bange for at bede om rettelser. Man kan ikke altid forvente det perfekte resultat i første forsøg, og du skal derfor bede om tilrettelser. Du kan komme ud for at dette koster et ekstra beløb, men det er dog stadig prisen værd.

Læs mere omkring os og holdet bagved her.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Scroll to Top