Der er et koncept, som især virksomheder bekymrer sig meget om, som også bloggere burde være bekendt med. Det hele stammer fra ”lig ikke alle din æg i samme kurv”-princippet, og handler i dette tilfælde om, at man ikke skal placere alt sin markedsføring i én kanel.

Som blogger kan man hurtig blive ensporet ift. ens ”indsats” (aka. markedsføring), og eksempelvis kun bruge sin tid på Instagram. Og hvorfor er dette så en ulempe? Fordi, skulle man falde med den ene kurv, så bliver alle ens æg smadret.
Risiko for at miste dine besøgende
Fokuserer man alt sin energi på én kanel ift. at skaffe besøgende, så løber man en større risiko for, at miste sin trafik igen. Spreder man derimod sin indsats udover flere kanaler, så bliver denne risiko formindsket.
Det som man ofte ser er, at bloggere satser på f.eks. ét socialt medie, og opbygger en god relation, mange følgeret etc. herpå. En indsats som jævnlig tiltrækker besøgende til bloggen, lige nu og her. Når markedskræfterne senere gør, at folk mister interesse for dette medie, mediet ændrer i algoritmen eller simpelthen lukker, så risikerer du at miste denne mængde trafik.

Når det kommer til f.eks. de sociale medier, så er det set tidligere, og seneste med Instagram. En ændringer i algoritmerne kan hurtigt fjerne fokus fra de enkelte profiler, og herved koste trafik til en blog. Endvidere forstærkes dette, når medierne forsøger at forøge deres indtjening igennem annoncering, hvor ”almindelige” opslag ligeså risikerer at blive skubbet bagerst i køen.
Men det er ikke kun de sociale medier, hvor man løber denne risiko – risikoen er nemlig tilstedeværende hos en lang række kanaler, hvor bloggere modtager trafik. Eksempelvis ved søgemaskiner som Google, Jubii og Yahoo foretages der ligeså jævnligt ændringer, som hurtigt kan minimere trafikken til en blog. Og alle andre kanaler, hvor din blog er tilstedeværende og generer trafik, kan pludselig stå overfor tiltag, som nedsætter din tilstedeværelse og trafik.
Sæt dit fokus korrekt
Men løsningen er meget simpel – spred din indsats. Hvis man fokuserer sin indsats på, at være tilstedeværende flere steder, og herved spreder sin markedsføring udover flere kanaler, så minimeres risikoen.
At skabe den perfekte sammensætning kan være tidskrævende, men så længe du er spredt udover flere kanaler, vil risikoen for at miste trafikken, være minimeret.






