Lav en hjemmeside med ét formål: Niche-hjemmesider er fremtiden

Nye webshops blomstrer frem hver eneste dag, og der er snart ikke noget, som man ikke kan købe på internettet. De mange hjemmesider og webshops gør det også sværere og sværere for nye at komme til. Succes er langt fra garanteret, og det kræver et stort stykke arbejde og ikke mindst en god ide at få succes med sin nye hjemmeside.

Lad os starte med et eksempel. Du drømmer om at skabe den nye bombe af en online tøjwebshop. Du vil gerne sælge alle de kendte mærker og blive lige så stor som Zalando og Asos. Hvad gør du forkert? Tja… Drømmen er der ikke noget galt i, men mange vil nok indvende, at dit sigte er ambitiøst og bredt. Men hvad skal du så gøre?

Skab en niche-hjemmeside, og gør din hjemmeside unik

Mange af de hjemmesider, man ser, der har succes, er de hjemmesider, som er bygget op om et simpelt koncept. Der er en rigtig god tanke bag at lave en hjemmeside med ét formål. Det gør det først og fremmest overskueligt som forbruger at besøge din hjemmeside, fordi det er tydeligt, hvad netop din hjemmeside tilbyder. Det skaber samtidig troværdighed om det produkt, du sælger. Med andre ord skal du skabe en niche-hjemmeside.

Men hvad er en niche-hjemmeside? Et kort svar er, at en niche er et afgrænset område inden for eksempelvis en branche. Hvis vi vender tilbage til eksemplet ovenfor, kunne en niche inden for tøjbranchen f.eks. være T-shirts. Fordelene for dig ved at vælge en niche-hjemmeside er mange. Først og fremmest behøver du ikke et kæmpe varesortiment – du skal kun have ét produkt. For det andet kræver en niche-hjemmeside ikke, at du har et stort økonomisk råderum. Du kan starte småt ud og lade din hjemmeside vokse gradvist. Tjek f.eks. Compara som et godt eksempel på en niche-hjemmeside.

Brug nichen som en steppingstone

Der er mange spændende nicheting at give sig i kast med. Det kan være alt fra sokker til hjul til modelbiler. Griber du det rigtigt an, og oplever du, at du har succes med din hjemmeside, er der chance for, at du kan bruge noget af dit overskud på at udvide dit varesortiment. Det er med andre ord kun din fantasi, som kan sætte grænser for, hvad du kan give dig i kast med.

Niche-hjemmesiden er til dig, der synes, det kunne være spændende at give sig i kast med at skabe en god forretning. Mulighederne er mange, og det er selvsagt hårdt arbejde. Lad være med at give dig i kast med flere nichehjemmesider, som du kun arbejder halvhjertet på, men koncentrer dig om den ene nicheting, som du synes, der er mest spændende. Hvem ved, måske gør du dig selv til markedsleder inden for netop din niche?

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Scroll to Top