De fleste bloggere har bloggen som en hobby, og tjener måske lidt eller ikke noget på denne. Der har dog være en tendens de seneste år omkring, at bloggere begynder at drive deres blog som eneste indtægtskilde – og herved lever af den indtægt, de kan skabe igennem denne.

Men det kræver selvfølgelig en meget succesfuld blog, at kunne nå dette stadie, og faktisk skabe en acceptabel indtjening igennem en blog. Antallet af bloggere der primært lever af deres blog, er formentlig ikke særligt stort. Men antallet af bloggere, som supplerer deres normale arbejde, med en indtægt fra en blog, er formentlig større.

For mange vil det have en stor betydning, at kunne tjene 2, 4 eller 8.000 kroner ved siden af deres faste arbejde. Da man ofte har fastsat sit forbrug, ud fra den faste indtjening man modtager, kan en ekstra indtjening fra bloggen hurtigt lede til luksus – eller til en opsparing hvis man ønsker at være økonomisk uafhængig inden man bliver 50 år.

Tips til at skabe den ”lille” indtjening som blogger

Hvordan du skaber en indtjening igennem din blog, som kan erstatte dit arbejde, kan vi ikke hjælpe dig med. Men at skabe en ekstra indtægt igennem en blog er derimod nemmere, hvis man har ønsket herom. Følgende tips kan hjælpe dig i gang med dette.

Tip 1: Skab indgående links til din blog

Der er rigtig mange situationer hvor antallet (og kvaliteten) af de indgående links, til din blog, kan have en påvirkning af dine muligheder for at tjene på denne. Ofte vil dette nemlig føre til mere trafik og interesse fra virksomheder.

Kan du f.eks. få links fra dine medbloggere, de lokale nyhedsmedier eller de forums hvorpå du er aktiv, så kan dette hjælp.

Læs mere >> Sådan kommer du i gang med SEO

Tip 2: Et professionelt udseende

Om det er at blive godkendt som affiliate partner eller fremstå godt overfor en virksomhed, så vil et professionelt udseende hjælpe dig. Dette kan du f.eks. opnå ved at have en godt designet blog, som eksempelvis skiller sig ud i mængden af blogs. Det kan ligeså være igennem at have den korrekte side omhandlende samarbejdsmuligheder, professionel henvisning til sociale medier, den rigtige sidebar eller de helt rigtige blogindlæg.

Læs mere >> 14 bloggere deler ud af deres tips

Tip 3: Vær konstant aktiv

At have faste besøgende der kommer igen og igen, er selvfølgelig et vigtigt element ift. at tjene penge på blogge. Det er bare nemmere at få disse, hvis man hele tiden er aktiv med at skrive indhold, på de sociale medier og alle andre steder. Det sender ligeså det rigtige signal til potentielle samarbejdspartnere.

Tip 4: Opbyg og vedligeholde et netværk

Du vil hurtigt opleve at din indkomst fra din blog kommer i bølger. At skabe lidt mere stabilitet i din indtægt sker ofte ved, at du hele tiden er aktiv i med at vedligeholde og opbygge dit netværk. Skab derfor løbende forbindelse til nye samarbejdspartnere – virksomheder, affiliate aftaler etc. Det gælder om hele tiden at have noget i pipeline, som kommer et sted i fremtiden.

 

Du kan overordnet tjene penge på din blog på fire forskellige måder: affiliate, Adsense, egen webshop samt samarbejde med virksomheder – læs mere her.

Malene Vinter

Mit navn er Malene Vinter og jeg skriver her på Unitate.dk omkring de mindre tekniske områder af blogging. Fokus er på, hvordan du opnår det bedste resultat i selve skriveprocessen. Udover Unitate så skriver jeg på boligbloggen Vinterfryd.dk.
Suppler dit job med indtjening igennem bloggen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *