En af de bedste strategier til at få besøgende til ens blog er ved kontinuerligt, at skrive indhold til denne. Der er nemlig flere fordele i dette, men en af de vigtige er, at flere af dine besøgende bliver loyale og kommer tilbage. Det er nemmere at øge antallet af besøgende til bloggen, hvis tidligere besøgende har lysten til at komme igen.
Men som blogger kan det være svært, at have tiden til at skrive blogindlæg i et kontinuerligt flow. Derfor kan det være en fordel, at benytte nogle af følgende strategier til at få disse tekster, når du ikke selv har tiden til at skrive dem.
Benyt gæsteindlæg
Den nemmeste strategi er ofte, at få andre bloggere til at skrive indhold til din blog. Dette sker nemt ved, at finde relevante bloggere med noget på hjertet, som vil dele ud af dette på din blog.
Eksempelvis kan det være en blogger indenfor samme felt, eller et felt relateret til dit. Eksempelvis kunne det være relevant for en madblogger, at få en fitnessblogger til at skrive omkring hendes yndlingsopskrifter. Eller en make-up blogger der skriver et gæsteindlæg til en modeblogger, omkring den perfekte sammensætning af tøj og make-up.
Køb dig til indhold
Selvom det ikke vil give mening for enkelte bloggere, eksempelvis i situationer hvor personen er meget synlig, så er det en mulighed for mange andre. At købe folk til at skrive den næste opskrift, guide eller et indlæg med tips og tricks, kan ofte være løsningen i sådanne situationer.
Hvis man får de rette til at skrive disse, kan man ligeså få skrevet SEO tekster således, at den organiske trafik også bliver gavnet. Ofte skal en god tekstforfatter blot have et overordnet emne samt informationer omkring opbygningen af indlægget for, at det er muligt for dem at skrive et godt blogindlæg.
Interviews af personer
Selvom du ikke helt slippet for at skrive indlægget, så er det ikke meget du selv skal gøre. Du skal blot finde på gode og relevante spørgsmål, og få andre personligheder til at svare på disse. Du skal blot tænke over at finde interessante personligheder indenfor et felt, som dine læsere kunne have interesse i at høre omkring. Læs f.eks. denne guide til at afholde et interview.
Hvis dine læsere tager godt i mod dette, kan du med fordel gentage successen over flere omgange. Benyt nemt de samme spørgsmål og nye personligheder. Du kan med fordel i afslutningen af hvert indlæg gøre den læsende opmærksomme på, at de kan læse næste indlæg ugen efter. Hvis du mangler folk til at deltage i dit interview, kan du ligeså spørge dine læsere, om de ønsker at være med.
Genudgivelse af gamle indlæg
Selvom du måske har gengangere på din blog, så er der også nye besøgende hver dag. Hvis du har blogget i længere tid, så vil du have en stor portefølje af blogindlæg på din blog. Det kan ofte være relevant at gennemgå disse, udvælge de bedste og udgive dem igen.
Hvis der er sket noget siden indlægget sidst blev udgivet, kan du nemt tilføje den nyeste viden indenfor feltet. Du kan med fordel bruge Google Analytics til, at finde præcis de indlæg der tidligere har haft mest interesse på din blog. Kig f.eks. på de indlæg som flest har læst, men også på de indlæg som folk har brugt længst tid på at læse.