Har du svært ved at koncentrere dig, når du sætter dig og skal i gang med at blogge? Kan du sidde i flere timer foran skærmen, uden at du får skrevet særlig meget? Så kan du med fordel prøve at ændre på det sted, hvor du sidder og arbejder. Vi arbejder nemlig alle forskelligt. Nogle arbejder bedst, mens de hører musik, mens andre skal have helt ro. Du finder ikke ud af, hvordan du arbejder bedst ved ikke at prøve dig frem.
I dette indlæg kan du finde inspiration til, hvilke kreative steder du kan sætte dig, når du skal blogge. Læs med, og gør din arbejdsdag mere effektiv.
Sæt dig udendørs, når vejret tillader det
Har du nogensinde prøvet at arbejde udendørs? Hvis ikke, så bør du prøve det af næste gang, vejret tillader det. Det kan eksempelvis være, du har en altan til rådighed, hvor du kan sidde og fordybe dig. Det kan også være, du har en baggård, hvor du kan sidde og blogge.
Hvis du er så heldig at have et stort drivhus i din have, så kan du faktisk også indrette dette til en god arbejdsplads. Du kan nemlig få forskellige tilbehør til dit drivhus, så du kan skabe en god oase, hvor du kan arbejde. Du kan eksempelvis investere i gardiner til drivhus, hvilke kan være med til at gøre temperaturen mere behagelig på varme dage. Hos denne leverandør finder du et fint udvalg af gardiner til drivhus i høj kvalitet.
Uanset hvad så bør du prøve udendørs arbejde af. Hvis ikke, det fungerer som arbejdsplads for dig, så har du i det mindste fået en masse frisk luft, hvilket aldrig skader.
Fordyb dig omgivet af andre mennesker
Nogle mennesker arbejder bedst uden for hjemmet. Hvis du er en af disse, kan du med fordel finde en skøn café, hvor du kan sidde og arbejde i mange timer. I de fleste byer findes der caféer, hvor du gerne må sidde med din computer og arbejde lige så længe, som du har lyst. Det er dog en god idé at spørge om lov først, inden du starter arbejdsdagen.
Mange oplever, at de bliver mere inspireret og har en bedre koncentration, hvis de arbejder blandt andre mennesker. På en café vil der være liv omkring dig, hvilket kan være med til at effektivisere din arbejdsdag.
Indret et kontor lige efter dine behov
Hvis du har fundet ud af, at du bare arbejder bedst hjemme hos dig selv, så bør du gøre noget ud af at indrette et dejligt kontor, som opfylder alle dine behov. Dette behøver hverken at være tidskrævende eller dyrt, men kan gøres lige efter dine ønsker og midler.
Sørg for at gennemtænke, hvad der inspirerer dig, samt hvilke ting der er nødvendige for, at du kan få en så god arbejdsdag som muligt. Det kan være, du skal male en af væggene en særlig farve eller lave en stor opslagstavle, hvor du kan skrive idéer ned. Mulighederne er mange, det afhænger blot af din fantasi og den måde, du arbejder allerbedst på.
hejsa, mit største ønske er at blive blogger.
jeg håber at der er en mulighed for at i kan hjælpe, det ville betyde meget for mig og mit liv, hvis jeg kunne leve af bloggeri
jeg har forresten allerede plantEN (det tænker jeg er en god start)
møzzz