Står du og skal giftes lige om lidt, deltage i din bedste venindes bryllup eller har du bare en bryllupsplanlægger gemt i maven? Så kan det være, at det er dig, der skal starte den næste blog om bryllupsplanlægning. Der er ikke så mange blogs, der er dedikeret specifikt til bryllupsplanlægning, så derfor vil succesen med det også blive større, da du ikke vil skulle kæmpe mod en hel masse andre bryllupsbloggere.
Hvilke emner kan du blogge om?
Det kan måske synes begrænset kun at blogge om bryllupsplanlægning eller bryllupper generelt, men i virkeligheden er der mange emner at bringe på bane inden for feltet, og rigtig mange kvinder og mænd derude, der gerne vil vide mere. Bryllupsplanlægning er nemlig ikke en nem størrelse, da der er en hel masse, der skal tages stilling til og meget, der skal sørges for i god tid.
- Hvilket slags bryllup skal det være? Det er et spørgsmål alle brudepar må stille sig selv inden de begynder bryllupsplanlægningen. Derfor kan det være rart for nogen at få nogle idéer til, hvilke slags bryllupper, man kan vælge at udføre. Man kan f.eks. vælge at blive gift i udlandet og holde festen på et fint hotel eller slot efterfølgende. Man kan dog også have et mere low key bryllup, der foregår i en kirke eller på rådhuset og efterfølgende holder festen i et festtelt i en have eller lignende.
- Planlægning- og bestilling af mad er noget af det vigtigste til et bryllup, da det oftest er det, gæsterne glæder sig mest til. Skal det være hjemmelavet buffet eller et cateringfirma udefra, der bringer maden? Skal der være et skaldyrstema eller skal det hele være vegansk? Der er mange spørgsmål at stille, når der planlægges bryllup.
- Lav et helt indlæg om brudekjoler og et andet indlæg med tøj til gommen, da tøjet vil være en vigtig del for brudeparret – især for bruden. Ikke én brud eller gom er ens, så der bør derfor være brudekjoler og jakkesæt med slips eller sløjfe til enhver smag. Hos bruden kan det være alt lige fra lange ærmer med blonder til en high fashion hvid Cecilie Bahnsen kjole. Hos gommen kan det være et klassisk jakkesæt i navyblå eller et jakkesæt i et sprælsk mønster. I forbindelse med at du laver et blogindlæg om brudekjoler tøj til gommen, kan du på et tidspunkt lave reklame for virksomheder såsom JJ’s House, der sælger brudekjoler, blomsterpigekjoler og brudepigekjoler.
- Lokationer som også er noget af det vigtigste for et bryllup og måske noget af det allerførste, man finder ud af, hvis det skal bestilles lang tid på forhånd. Lokationerne kan f.eks. være et slot eller et fint hotel, hvis det skal være ekstravagant. Det kan dog også foregå i en pæn lade eller i et stort festtelt hjemme hos dine forældre. Der er mange muligheder, når det kommer til lokationen.
- Underholdning er også en væsentlig del at tage stilling til, når man planlægger bryllup. Brudeparret skal tage stilling til musik, som kan være et band eller et anlæg, der spiller. Derudover vælger brudeparret ofte en toastmaster, som de kender godt, til at styre, hvem der skal holde taler og lave anden slags underholdning hvornår.