Sådan kan man som blogger benytte juleferien

Wooden sign and santa hatVi møder ofte et par bloggere, som ikke helt kan se fordelen i f.eks. perioder som julen og dertilhørende juleferie. De oplever eksempelvis mindre besøgende, mindre engagement fra deres besøgende eller noget helt tredje. Derfor har vi sat os for, at vise dig hvordan du skal benytte juleferien til din fordel (eller rettere sagt, din blogs fordel).

Herunder lister vi 5 grunde til, hvorfor juleferien er en rigtig god tid for alle bloggere – og hvordan du kan benytte denne til din fordel. Julen giver dig en chance for..

#1: At blogge udenfor dit eget område

Hvis dine normale blogindlæg befinder sig indenfor et bestemt område, så kan du udnytte julen til at eksperimentere med andre nicheområder. Grunden er, at folk allerede er van til, at alt andet er lidt anderledes i denne periode. Det er således en oplagt mulighed for, at prøve om andre emner hører hjemme på din blog – måske et unikt nyt koncept? Mulighederne er mange.

#2: Skab interesse ved andre bloggeres læsere

De fleste har travlt i julen – hvis ikke i december, så i hvertfald i juleferien. Det er derfor en mulighed, at tilbyde at skrive indhold til andre bloggere. Dette er en fantastisk mulighed for, at skabe opmærksomhed omkring din egen blog, overfor et andet publikum – samtidig med at skabe en forbindelse til en anden blogger.

Findes der nogle indenfor din niche, som jævnligt kører tema-indlæg, hvor du kan bidrage med noget? kan du trække på vennetjenester? eller er der bare en blog hvor du har noget at tilbyde? Kontakt dem og hør om mulighederne.

#3: Skab forbindelse til andre bloggere

Næsten ingen af os læser så mange blogs hver dag, som vi gerne ville. Hvis din juleferie ikke er for stresset, så har du formentlig tid til at læse og kommentere på andre blogs. At være tilstedeværende på relevante blogs, vil skabe loyalitet overfor bloggeren, som kan komme dig til gavn i fremtiden. Udover at kigge på de blogs du normalt besøger, så brug den ekstra tid til, at finde nye blogs indenfor din og andre relevante nicher. En konstant tilstedeværelse overfor alle relevante blogs, vil være at foretrække. Da der dagligt laves nye blogs, skal du jævnligt kigge efter nye blogs indenfor relevante nicher.

#4: Udvide din viden omkring SEO, WordPress eller markedsføring

Har du nogensinde overvejet at gøre det hele anderledes? Skrive din indlæg bedre? Markedsfører din blog bedre? eller på en anden måde optimere og forbedre din blog? Hvis dette er tilfældet, så kan du benytte noget af din fritid på, at udvide din viden indenfor disse område ved, at læse disse bøger (en liste med 13 bøger indenfor relevante områder, som vil kunne gavne de fleste bloggere). Der findes selvfølg andre muligheder som f.eks. kursuser, online webinarer samt netværkning med andre bloggere, som kan være fordelagtigt at benytte.

#5: Holde en pause fra din blog

Vi må heller ikke glemme, at man også kan brande ud som blogger, og det også er vigtigt at holde en pause fra bloggen. Lig computeren, kameraet og pinden væk – slå hjernen fra og nyd julen med familie og venner.

Så husk … juleferien skal være din ven, ikke din fjende. God jul!

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Scroll to Top